Naja Marie Aidt: Sten saks papir, 2012

Naja Marie Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung. Siden er det blevet til otte digtsamlinger, fem novellesamlinger plus det løse, men først i 2012 udgav hun sin første roman, nemlig denne Sten saks papir.
I en eller anden større by i den vestlige verden bor Thomas O'Mally Lindström. Han er ude over sin første ungdom, men har Ubevidste identitet som drengerøv er stadig forholdsvis intakt - på den noget umodne måde. Han bor sammen den smukke Patricia og driver en papirforretning sammen med sin gamle ven Maloney. Men verden og virkeligheden er ved at trække sig sammen om Thomas: Er de penge, som han ved tilfælde finder i en brødrister i boet efter sin afdøde kriminelle far, årsag til forfølgelse? Er Patricia utro eller er det jaloux paranoia fra Tomas side? Hvem er Luke eller Luc? Og hvad er det der i det hele taget er ved at ske med Thomas og hans liv?
Man kan tydeligt mærke en linie fra Aidts noveller i bl.a vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris Bavian, 2006 i Sten saks papir. Der er hele tiden en farlig undertone af, at der kommer til at kommer til at ske noget frygteligt - og det holder da også stik... Farligheden er som altid til stede hos hende, men det klæder hende bedre i novelleform end i hvert fald denne roman. Dermed ikke sagt, at bogen ikke er værd at læse, men skal man overbevise sig om Naja Marie Aidts allerstørste talenter som historieskriver, så er det novellerne, man skal gå til.
Men sproget. Her er der som sædvanlig guf at at hente ud over det normale hos NMA. Hun rammer så præcist i karakteristikker i få sætninger, som andre forfattere skulle bruge hele afsnit til få meningen frem i. At hun så har haft sideplads til at lave en laaang konkurrrence i digtgenkendelse har været en af romanformens farer for Aidt...
Blandet oplevelse. Rigtig meget godt - men nok en skuffelse i forhold til, hvad jeg havde forventet fra Naja Marie Aidt.
  
(Gyldendal, 382 sider)

Se mere på Litteratursiden 
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Berlingske
Læs interviews med Naja Marie Aidt om Sten saks papir fra Politiken og Information

Katrine Grünfeld: Sommerferie, 2010

Det Gode Liv skal leves, eller man skal i hvert fald lade som om at det leves. Og det forsøger ægteparret Jakob og Johanne, der som sædvanlig er sammen med deres tre børn på Fanø i sommerferien. Der er bare ikke meget tilbage af Jakob og Johannes gode liv. De hænger fast med det yderste af tåneglene i den sidste rest - men prøver at give sig selv og andre indtrykket af, at alt er godt.
Katrine Grünfeld har skrevet en glimrende lille roman, som er en samling af episoder og indre billeder fortalt af Johanne til Jakob, om hvad der egentlig foregår i hende, for den tid er forpasset, hvor de kan tale rent ud om det.
Det er fine og meget velskrevne betragtninger, hvor den stille opløsning bliver mere og mere synlig. Der er tricks der gør, at fremmedgjortheden i familien udstilles - f.eks. bliver de tre børns navne aldrig præsenteret.
Katrine Grünfeld er et oplagt talent, der vil og kan noget, og jeg sætter med det samme hendes anden bog Mindre pletter på listen over bøger, jeg skal have læst.

5. september 2010: Nu har jeg også læst og anmeldt Mindre 
pletter