Diego Marani: Ny finsk grammatik, 2013

Ny finsk grammatik er jo ikke umiddelbart den allermest sexede romantitel, rent bortset fra at den nok netop af den grund vækker interesse. At den så er skrevet af en italiener, gør jo bare én (mig) endnu mere nysgerrig, hvad det er for en historie, der gemmer sig bag titlen. Og det viser sig, at titlen faktisk ret ret dækkende for indholdet:
En hårdt såret sømand findes på havnen i Trieste i 1943. Han bringes til et nærliggende hospitalskib, hvor han mirakuløst kommer sig, men uden uden sprog eller nogen anelse om, hvem han er eller hvor han kommer fra. Overlægen på skibet konkluderer pga indskriften "Sempo Karjalainen" i mandens jakke, at han er finne og sender ham, da skibet sejler videre, til Finland så han kan finde sin historie. Mødet med Finland bliver dog ikke, som han har håbet og selvom han møder mennesker, der tager ham til sig, går han langsomt mere og mere til grunde i jagten på finde sin identitet.
Det er en fin og afdæmpet historie, der ofte er skrevet meget smukt og med mange gode overvejelser om især sprogets betydning og erindringen som identitetsbærer. Især i starten nød jeg at læse Ny finsk grammatik, men efterhånden gik jeg også flere gange noget død i teksten, der i perioder er meget stillestående og tager tidligere overvejelser op igen. Det er en roman, der kræver meget langsom læsning, og at man engang imellem også måske lægger den fra sig og lige lukker øjnene lidt...
En bog jeg gerne tager op en anden gang, når jeg måske har en lidt mindre anstrengt tålmodighed.

(Jensen & Dalgaard, 200 sider. Udgivet 25. oktober 2013. Oversat af Cecilia Jakobsen fra italiensk: Nuova grammatica finlandese , 2000)

Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Information og Berlingske

Antti Tuomainen: Healeren, 2012

Finsk krimi er ikke ligefrem hverdagskost. På "mit" bibliotek, hvor vi har ca. 1300 forskellige krimier for voksne, er siger og skriver én (1) krimi oprindeligt skrevet på finsk!*. Vi har dog heller ikke købt Antti Tuomainens Healeren endnu. Den fik jeg fat på som e-bog via bibliotekernes e-bogsudlån E-reolen.
Vi er i et dystopisk Helsinki om femten, tyve år, hvor klimaforandringerne som i hele verden har ændret livsbetingelserne og skabt et univers præget af vold, kriminalitet og social uro. Her forsvinder journalisten Johanna, mens hun er på sporet af Healeren, der har myrdet en række fremtrædende mænd og deres familier for at hævne, at de har ladet klimakatastroferne udvikle sig. Bogen følger Johannas mand, Tapani, i hans søgen efter hende og sandheden om Healeren. En voldsom og kaotisk rejse gennem et Finland og en hel verden i opløsning.
Healeren udmærker sig først og fremmest i kraft af en ekstremt stemningsfyldt atmosfære. Klimaforandringerne har gjort at der stort set ikke er et øjeblik i bogen, hvor det ikke regner i det apokalyptiske Finland, hvor angst, vold og alles kamp mod alle er de daglige livsbetingelser. Og jeg har en fornemmelse af, at det da også i første række er det, som Tuomainen har villet med sin bog. Det virker i hvert fald som om at resten af handlingen er bygget op for at understøtte lige netop det formål. Det kommer der i dette tilfælde ikke nogen voldsomt god krimi/thriller ud af. Selv om Healeren for så vidt er spændende nok, er det stort set i kraft af det dystopiske univers at bogen lever for alvor. Personerne er temmelig papkasseagtige og ikke specielt troværdige og selve plottet ikke den store "kunst". Og Johannas og Tapanis nærmest symbiotiske kærlighed sammen med, at Tapani jo nærmest ikke ved noget om hende, tror jeg simpelthen ikke på. Og det er altså en vigtig præmis for bogen, der dermed falder til jorden.
Men "scenografien" trækker opad i stjerneafgivelsen:

(Modtryk, 206 sider / 461 Kb. Oversat af Birgitta Bonde Hansen fra finsk: Parantaja, 2011)
* Reijo Mäki: Den gule enke fra 2007
PS: Tak til Per Drustrup Larsen for skelettet til handlingsreferatet (Fra DBC's lektørudtalelse)

Se mere på Litteratursiden og bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken

Sofi Oksanen: Baby Jane, 2012 (2005)

Siden mit bibliotek fik Sofi Oksanens Renselse i begyndelsen af 2010 har hvert af de tredive eksemplarer hver haft ca. femogtyve udlån, og alle eksemplarer er stadig udlånt. Hendes Stalins køer (2011) har ikke helt så meget at prale af, men stadig er elleve af tolv eksemplarer udlånt. Jeg tror ikke at Baby Jane får den samme langvarige succes. Der er den nok for speciel og for lidt almen. Men ingen tvivl om at det er en bog, der absolut er værd at læse.
Bogen starter med ordene: "Piki var uden tvivl byens cooleste lebbe" og fra det udgangspunkt fortæller Pikis navnløse kæreste gennem nogle år hendes og Pikis fælles historie. Og det er hedt. Og sex er der også i deres fælles arbejdsliv, hvor de pga. manglende penge starter et telefon- og postordrefirma, der sælger brugt og uvasket kvindeundertøj. Stor succes. Men de lider begge af depressioner og tvangs- og angstneuroser, og sandheden bag Pikis coole facade viser sig at være, at hun ikke har udenfor en dør i dagslys i ti år og har gjort sig fuldstændig afhængig af en tidligere kæreste, der underdanigt køber ind og vasker for hende. Og det gør at fortællerens og Pikis forhold bliver håbløst.
Jeg svinger mig ikke op til at sige, at Sofi Oksanen har gjort det igen. Det er klart den svageste af hendes tre romaner - uden at det af den grund overhovedet er en dårlig bog. Som sædvanligt er hendes bog enormt velskrevet og alvorlig - men denne gang også med humor, både i replikkerne og ikke mindst i beskrivelserne af hvordan man forbereder det brugte undertøj, når det virkelig skal være dirty: "vi lavede en creme af gamle sild, mugne svampe og gammel mayonnaise"...
Det er en klaustrofobisk oplevelse at overvære Pikis isolation, som fortælleren jo også bliver fanget i og bekræfter Piki i. Jeg følte mig mere og mere klemt inde i en lejlighed og en verden der blev mindre og mindre som bogen skred frem. Og det er helt sikkert også meningen. Baby Jane er bestemt anbefalelsesværdig. En rigtig god bog fra Oksanen, selv om vi er endnu bedre vant.

(Rosinante, 200 sider. Oversat af Birgita Bonde Hansen fra finsk: Baby Jane, 2005)