onsdag den 8. januar 2014

Diego Marani: Ny finsk grammatik, 2013

Ny finsk grammatik er jo ikke umiddelbart den allermest sexede romantitel, rent bortset fra at den nok netop af den grund vækker interesse. At den så er skrevet af en italiener, gør jo bare én (mig) endnu mere nysgerrig, hvad det er for en historie, der gemmer sig bag titlen. Og det viser sig, at titlen faktisk ret ret dækkende for indholdet:
En hårdt såret sømand findes på havnen i Trieste i 1943. Han bringes til et nærliggende hospitalskib, hvor han mirakuløst kommer sig, men uden uden sprog eller nogen anelse om, hvem han er eller hvor han kommer fra. Overlægen på skibet konkluderer pga indskriften "Sempo Karjalainen" i mandens jakke, at han er finne og sender ham, da skibet sejler videre, til Finland så han kan finde sin historie. Mødet med Finland bliver dog ikke, som han har håbet og selvom han møder mennesker, der tager ham til sig, går han langsomt mere og mere til grunde i jagten på finde sin identitet.
Det er en fin og afdæmpet historie, der ofte er skrevet meget smukt og med mange gode overvejelser om især sprogets betydning og erindringen som identitetsbærer. Især i starten nød jeg at læse Ny finsk grammatik, men efterhånden gik jeg også flere gange noget død i teksten, der i perioder er meget stillestående og tager tidligere overvejelser op igen. Det er en roman, der kræver meget langsom læsning, og at man engang imellem også måske lægger den fra sig og lige lukker øjnene lidt...
En bog jeg gerne tager op en anden gang, når jeg måske har en lidt mindre anstrengt tålmodighed.
***
(Jensen & Dalgaard, 200 sider. Udgivet 25. oktober 2013. Oversat af Cecilia Jakobsen fra italiensk: Nuova grammatica finlandese , 2000)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Information og Berlingske

Ingen kommentarer:

Send en kommentar