Sofi Oksanen: Renselse, 2010

Renselse er en stor og flot historie fra en verden, som man meget sjældent får indblik i. Det er Estland, det er 1940-50'erne under krig og sovjetisk herredømme, og det er starten af 1990'erne efter den ny selvstændighed. Men begge perioder har de på mange måder samme dilemmaer: "Alting gentog sig. Selv om rublen var skiftet ud med kronen [...] ville der altid dukke en ny kernelæderstøvle op, altid en ny støvle, en, der var magen til, eller også så den anderledes ud, men måden, den trådte én over halsen på, ville altid være den samme". (s. 301). Sovjettidens korruption og terror af det hemmelige politi er i 90'erne skiftet ud med korruption og gangstertyranni - og de menneskelige konsekvenser ligner til forveksling hinanden.
Stor bog, som jeg gerne ser få Nordisk Råds litteraturpris, som den er indstillet til. Flot historie, stemningsfuldt og smukt skrevet, og ikke mindst et flot portræt af gamle Aliide, og hvordan hun tackler forræderi med 40 års mellemrum.
Den nære "socialistiske" fortid i Østeuropa får i disse år mange litterære monumenter, som de tidligere magthavere ikke ville være glade for. Kvaliteten er ofte høj - og her er den meget, meget høj!
(Originaltitel: Puhdistus, 2008)

Se også mine anmeldelser af Sofi Oksanens Stalins køer og Baby Jane For interesserede i DR's Romanlæseklub 2010/2011, se også mine anmeldelser af: Karl Ove Knausgård: Min kamp I Roy Jacobsen: Vidunderbarn Jens Blendstrup: Bombaygryde Birgithe Kosovíc: Det dobbelte land Olav Hergel: Indvandreren