Opritjnjaen var oprindeligt zaren Ivan den Grusommes hemmelige politi og er i denne roman blevet genoplivet i det nye russiske diktatur i 2027. Og som titlen siger, er det en dag i en optitjniks liv der følges. Og det er en travl dag! Lidt afpresning, analsex med kollegerne, en hængning og en voldtægt når det bl.a. at blive til.
Det er et billede af et råt, brutalt, kynisk og hyklerisk magtapparat i et kommende Rusland, der tegnes. Det er en vældig provokerende bog, men er nok også en mere provokerende end decideret god bog. Jeg blev ikke rigtig klogere på, hvad det er for et Rusland, som Sorokin ser for sig. Det kan sagtens være at man skal være en hel del mere Ruslandskyndig end jeg for at læse bogen rigtigt. I hvert fald er Sorokin ekstremt kontroversiel i landet, hvor bl.a. ungdomsorganisationen "Putins Børn" har organiseret en kampagne for at sende hans bøger tilbage til ham...
(Originaltitel: Den' opritjnika, 2007)
Orlando Figes: Den korte historie om Rusland
11 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar