onsdag den 31. oktober 2012

Jack Schaefer: Shane - den tavse rytter, 2012 (1949)

Der er i den grad mytologisk westernstof i Jack Schaefers lille bog Shane - den tavse rytter, som udkom på amerikansk i 1949. Historien er om den tavse rytter, Shane, der ukendt af alle kommer ridende til byen, stiller sig på de spredte nybyggeres side i kampen mod den lokale og meget grådige magnat, og ordner hele opgøret med sin kraft, udstråling og revolver, før han drager af igen...
Shane - den tavse rytter er en skarpskåren lille fortælling om store skæbnesvangre overvejelser og opgør på prærien med dyb rod i den amerikanske drøm, fortalt af den ti-tolvårige dreng hos hvis familie den mystiske Shane flytter til.
Det er hele udtrækket af westernmytologi, man kommer til at gennemleve på de kun halvanden hunderede sider - flot skrevet med det væld af klichéer og sentimentalitet, som kun en rigtig "hesteopera" kan præstere.
Og bogen blev da også kun fire år efter sin udgivelse filmatiseret med Alan Ladd i rollen som Shane og modbydelige Jack Palance i rollen som revolvermanden Stark Wilson. Filmen blev forøvrigt nomineret til otte Oscars, men måtte nøjes med de to.
Fin lille genudgivelse, som absolut er værd at bruge en aften på at læse.
***1/2
(Bechs Forlag, 151 sider. Udgivet 20.august 2012. Oversat af Knud Müller fra amerikansk: Shane, 1949Tidligere udkommet på Gyldendal i 1959 i samme oversættelse)
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken

søndag den 28. oktober 2012

Peter Øvig Knudsen: Hippie 2 - den sidste sommer, 2012

Så blev Peter Øvig Knudsens næsten 1200 siders monument over Thylejren 1970 bygget færdig. Og endnu engang har jeg været imponeret af det enorme arbejde, Øvig har gjort for at sammenstille sit billede af elementer og forløb i lejrens historie.
Konflikterne skærpes i lejren, der er er tyverier fra teltene, supermarkedet kører med et lukningstruende underskud, flere lokkes til lejren pga. den nemme tilgang til stoffer, og forholdet til egnens beboere skærpes, ikke mindst under og efter Peter Louis-Jensens og fjorten andre lejrbeboeres besættelse af Hjardemål Kirke. Øvig får også fortalt historien om syrehovedet Provo-Knud (billedet på forsiden), der har taget et antal LSD-trips i overkanten, der til sidst gør, at han knivdræber vennen Cola i en paranoiavision i februar året efter. Og rigtig mange andre historier.
Der har været noget polemik omkring bogens udgivelse, da nogle af de interviewede har følt sig udnyttede af Øvig og ment, at de har optrådt som "nyttige idioter" i hans allerede vedtagne projekt, især om Peter Louis-Jensens egocentriske og selvpromoverende rolle i lejren og håbløse kirkebesættelse i Hjardemål. Det har jeg ingen lyst til at kommentere, men der er ikke meget formildende i bøgerne om Peter Louis-Jensen, andet end accepten af at han var en dygtig og visionær kunstner. Så den lader jeg ligge dér...
Man kan måske også diskutere, at bogens sidste store kapitel handler om Verdensbankdemonstrationerne i september. Men at det for alvor blev overgangen til den mere marxistiske og hårdslående udgave af ungdomsoprøret, kan der da ligge en linie i. Men det var nok ikke gennemsnits-thylejrbeboeren, der var forrest på barrikaderne...
Ellers er det et imponerende monument over hippiekulturen og Thylejren, der vil blive stående, som Øvig har skabt! Billedrigt, grundigt, solidarisk og ikke mindst velskrevet og gennemdokumenteret i både tekst og billeder. Flot bogværk, som det er en fornøjelse at eje, og kunne tage frem med jævne mellemrum. Jeg er i hvert fald blevet meget klogere på den del af ungdomsoprørets historie i Danmark!
***1/2   
(Gyldendal, 645 sider. Udgivet 25. oktober 2012)
Læs mere på Litteratursiden (link kommer)
Lån bogen på bibliotek.dk 
Læs anmeldelser fra PolitikenInformation, Berlingske, Historie-Online og Torben Bille
Læs artikel fra Politiken om flere af bogens medvirkendes kritik af Peter Øvig Knudsen (23. oktober 2012)
Se filmen Skæve dage i Thy på Filmstriben.dk mens du venter på bogen...
Se også bøgernes hjemmeside med interviews og andet ekstramateriale på hippienu.dk
Læs min anmeldelse af Hippie 1

torsdag den 25. oktober 2012

Peter Robinson: Tracy, 2012

Peter Robinson skriver stadig på sin vældig fine krimiserie om kriminalkommissær Alan Banks fra den fiktive by Eastvale i Yorkshire, og det fortsætter som det skal i den niende bog på dansk Tracy, som endnu engang byder på en fremragende kriminalhistorie med konsekvenser for Banks' private sfære.
Mens Banks er på ferie i USA, dukker en mor op på stationen og insisterer på at tale med ham om en ladt pistol, som hun han fundet hos datteren. Annie Cabbot, som taler med  moderen,  følger reglerne , og alt, som kan gå galt, går galt...
Men det bliver værre endnu, for datteren Erin har huggget pistolen fra playboyen Jaff, som i de seneste dage har flirtet med Tracy - Alan Banks datter.
Og herfra udvikler sagen sig voldsomt - og det bliver værre, da Banks kommer hjem med fra San Francisco med jetlag og skal tage stilling til sin inhabilitet.
Til min anmeldelse af Peter Robinsons Mørkespil, skrev jeg: "Jeg skal til at passe på, at jeg ikke altid skriver det samme i mine anmeldelser af Peter Robinsons bøger. Men det er altså gedigent håndværk, troværdigt indenfor sine præmisser, gode og levende mennesker som karakterer, spændende som bare pokker og rigtig godt skrevet". Det samme kunne jeg sagtens skrive om Tracy - og gør det derfor også...
Men der er lige den krølle, at Alan Banks først for alvor træder ind i bogen i sin sædvanlige rolle efter lidt over halvdelen af, og det er faktisk først der man finder ud af, hvor meget man har savnet ham. 
Glimrende krimi, og jeg fortsætter gerne med at anbefale serien til højre og venstre.
***1/2   
(Gyldendal, 432 sider. Udgivet 4. oktober 2012. Oversat af Poul Bratberg Hansen fra engelsk: Bad Boy, 2010)
Læs mere Litteratursiden
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken
Se playlisten over musik, der optræder i bogen...
Tracy er niende bind i serien om Kriminalkommissær Alan Banks. De øvrige bind er:
1. I en tør tid, 2003
2. Kold er graven, 2005
3. Efterspil, 2006
4. Alt for tæt på, 2006
5. Et spor af ild, 2007
6. Djævelens ven, 2009
7. En personlig sag, 2010
8. Mørkespil, 2011

tirsdag den 23. oktober 2012

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Den stjålne vej, 2012

Anne-Cathrine Riebnitzskys roman Den stjålne vej er udvalgt til at deltage i kampen om DR Romanprisen 2013. Bogen har fået meget omtale, nok ikke mindst fordi forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky har fungeret som som udenrigsministeriel rådgiver i spørgsmål om Afghanistan i kraft af sit arbejde med at danne netværk for afghanske kvinder.
Den stjålne vej har tre selvstændige spor, der udspiller sig i og udenfor byen Gereshk i Helmand, Afghanistan. Den tolvårige gadedreng Javeed trækkes til side ved en politikontolpost og voldtages af en overordnet politimand. Det andet spor er om Malika, der på trods af sin mand Rahims ønsker handler selvstændigt i det afghanske samfund. Og den tredie hovedperson er ingeniøren Khan, der bortføres af Taleban, da han leder projekteringen af "ugudelig" asfaltvej mellem Gereshk og Kandahar.
Den stjålne vej skal nok først og fremmest ses som et indlæg i debatten om Afghanistans fremtid på flere planer. Voldtægter drenge som Javeed foretaget af politimænd er et meget udbredt fænomen i Afghanistan, som der ikke er ikke er fokus på i den øvrige Afghanistan-snak. Ellers er der emner som flerkoneri, kvinders generelle indflydelse i det kommende Afghanistan, Taleban, korruption, afhængigheden af opium på flere måder, islams holdning til fremskridt og flere andre ting. Riebnitzsky behandler tingene godt og ligefremt i bogen, men jeg ved næsten ikke, om jeg skal skrive, at hun giver et godt vue over hele spektret af problemer
eller om de enkelte ting drukner i hinanden. Det må blive et både-og.
Men bogen er absolut læseværdig og kan bruges som en god indgang til det civile Afghanistan netop nu.
***
(Politikens Forlag, 307 sider)
Læs mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Kristeligt Dagblad

fredag den 19. oktober 2012

Lars Kepler: Ildvidnet, 2012

Som ved alle stort opslåede krimihypes har avisanmelderne været temmelig delte i deres bedømmelse af forfatterpseudonymet Lars Keplers kvaliteter. Hos flere anmeldere virker det som om, at hypede forfattere allerede før starten på læsningen er bagud på point - og Kepler er ingen undtagelse. Jeg har til gengæld overgivet mig, og synes, at ægteparret Ahndoril er i gang med at skabe en af de bedste skandinaviske krimiserier.
Ildvidnet starter på en lukket døgninstitution for unge piger med selvskadelig adfærd  nord for Sundsvall i Nordsverige, hvor en fjortenårig pige og en halvtresårig sygeplejerske en nat findes dræbt, begge med hovederne smadret. Joona Linna tilkaldes for at fungere som observatør til opklaringen, hvor alt peger mod en anden femtenårig beboer, Vicky, der er stukket af fra stedet samme nat. Og selvfølgelig træder Joona Linna ud af sin tildelte rolle, og selvfølgelig er der mere mellem himmel og jord i sagen, hvor både tråde tilbage i tiden, og hvor spiritisme kommer ind i billedet.
Jeg kunne godt lade mig overtale til denne gang at synes, at historien lige får en gang for meget i vridemaskinen. Det gælder både troværdigheden i plottet, og hvor lang bogen er. Men Ahndoril'erne kan skrive, og jeg synes at det er til at leve med, fordi der er spænding og cliffhangerkvaliteter nok til, at bogen er en fornøjelse hele vejen igennem. Men pas på med at løsne plottet mere...
Jeg bliver gladere og gladere for Joona Linna, efterhånden som serien skrider frem. Man følger i hans fodspor, selv om det nærmest er umuligt at forudse, hvor de bliver sat. Rigtig fin og anderledes figur.
Det bliver til 3½ stjerne (med lille pil ned) denne gang:
***1/2  
(Gyldendal, 577 sider / 1,24 Mb. Oversat af Jesper Klint Kistorp fra svensk: Eldvittnet, 2011)
Andre bøger på dansk i serien om kriminalkommissær Joona Linna:
1. Hypnotisøren, 2010
2. Paganinikontrakten, 2010

Læs mere Litteratursiden
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Berlingske
Lars Kepler er et pseudonym for forfatterægteparret Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril. De optræder flere gange på Bogmessen i Bella Center 9-11. november 2012

onsdag den 17. oktober 2012

Man Bookerprisen 2012 er uddelt

Det blev den tresårige britiske forfatter Hilary Mantel, som i går fik den prestigefyldte Man Bookerpris i år for romanen Bring up the bodies. Det er en fortsættelse af hendes Wolf Hall fra 2009 (udgivet på dansk med samme titel i 2010). For at det ikke skal være løgn vandt Hilary Mantel også Man Bookerprisen for Wolf Hall  i 2009!
Beskrivelsen af Bring up the bodies, der foregår i 1500-tallets England lyder i de danske bibliotekers præsentation:
"Though he battled for seven years to marry her, Henry is disenchanted with Anne Boleyn. She has failed to give him a son and her sharp intelligence and audacious will alienate his old friends and the noble families of England. When the discarded Katherine dies in exile from the court, Anne stands starkly exposed, the focus of gossip and malice. At a word from Henry, Thomas Cromwell is ready to bring her down. Over three terrifying weeks, Anne is ensnared in a web of conspiracy, while the demure Jane Seymour stands waiting her turn for the poisoned wedding ring. But Anne and her powerful family will not yield without a ferocious struggle. To defeat the Boleyns, Cromwell must ally with his natural enemies, the papist aristocracy. What price will he pay for Anne's head?".
Bogen udkommer på dansk oversat af Svend Ranild omkring 1. marts 2013 på Forlaget Rosenkilde & Bahnhof.


søndag den 14. oktober 2012

Amanda Lind: Francys evangelium, 2012

Der bliver budt op til til en hårdkogt omgang "chick lit pulp fiction" i Amanda Linds Francys evangelium, der er en ret morsom og vildt overdrevet parodi på en femikrimi.
Francy er en karrierebevidst kvinde i Stockholm, syvogtredive år, gift og mor til to. Det lyder som noget, der er blevet skrevet chick lit romaner om før, hvis det ikke lige var fordi Francy er topchef for et større mafialignende narko-, bordel- og casinosyndikat. Og hun skyer ingen midler i kampen mod konkurrenter på det marked.
Som i mere almindelig chick lit og femikrimi er det svært for Francy at få alle ender af sit liv til at gå op, især da en ny spiller på konkurrenternes bane, Zacharias Cohn, dukker op med ligeså hårdhændede midler i sin kamp imod Francys syndikat. Enderne er mange: Fødsel, stigende misbrug af piller, livet med og uden manden Pär, forholdet til forældrene og søsteren, det manglende forhold til sønnen Adrian, fødselsfedme, angstanfald og desuden alt der nu er ved at lede stor kriminel organisation. Og det er ikke så lidt!
Som sagt opfatter jeg Francys evangelium som en parodi på chick lit og (svenske?) femikrimier. Her har vi bare en gangsterchef, som er kvinde og både står midt i et bandeopgør, i et familieopgør og i et opgør med sig selv. Det hele skal gå, men går ikke, og går så nok alligevel - måske.
Hele historien er totalt opskruet med den blodigste vold, som jeg længe har læst - og med så mange private problemer, at halvdelen kunne bringe enhver på depressionens rand. Man skal ikke forvente at blive meget klogere på "den moderne karrierekvinde" - men det er fandengalme morsomt og godt skrevet.  
Francys evangelium skulle være første del af en trebindsserie - jeg hopper med på toeren, når den udkommer!
***1/2  
(Aronsen, 448 sider. Oversat af Lene Gulløv fra svensk: Francys evangelium, 2010. Amanda Lind er pseudonym for Johanna Nilsson)
Se mere Litteratursiden
Lån bogenbibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Weekendavisen (på forlaget Aronsens hjemmeside) og Alt for damerne


torsdag den 11. oktober 2012

BREAKING NEWS: Mo Yan fra Kina får Nobelprisen i litteratur 2012

Så har sekretæren for Det svenske Akademi, Peter Englund, været foran kameraet og bekendtgjort for alverden, at årets nobelpris i litteratur 2012 bliver tildelt Mo Yan fra Kina.
Jeg aner intet om ham, og jeg kan ikke se at der skulle ligge noget på dansk fra hans hånd, men det kommer nok nu...
I DR Kulturs telegramstilsagtige portræt (se link nederst) står der bl.a.:
"Mo Yan er født i 1955 og anses for at være en af Kinas mest berømte forfattere, og han tager ofte udgangspunkt i ældre kinesisk litteratur og folkelige beretninger. Han bliver også omtalt som Kinas svar på Franz Kafka eller Joseph Heller. Han er født i det nordøstlige Kina i provinsen Shandong. Han forlod skolen under kulturrevolutionen for at arbejde på en oliefabrik. Mo Yan betyder "tal ikke" på kinesisk og er et kunstnernavn. Hans rigtige navn er Guan Moye. Den kinesiske forfatter indledte sit forfatterskab med en novelle i 1981, mens han var soldat i Folkets Befrielseshær. Han fik sit gennembrud med romanen Toumiing de Hong Luobo i 1986.
Flere af hans tidligere romaner betragtes som undergravende på grund af deres skarpe kritik af datidens kinesiske samfund. Mo Yan har blandt andet kritiseret landbrugsreformer i 1950'ernes Kina og tåbeligheder, der fandt sted under Kulturrevolutionen i 1970'erne. Trods sin kritik har han været i stand til at undgå problemer med den nuværende kinesiske ledelse. Det skyldes sandsynligvis hans position som viceformand for det regeringsgodkendte kinesiske forfatterforbund. Han har desuden åbent støttet Kinas officielle kulturpolitik, hvilket har ført til kritik fra kinesiske kolleger".

Læs Wikipedias artikel om Mo Yan.
Læs BBC's artikel og portræt af Mo Yan
Læs DR Kulturs portræt af Mo Yan
Læs den kinesiske kunstner Ai Weiweis kommentar til Mo Yan's Nobelpris fra Politiken 
Læs forfatteren Jakob Brønnums  indlæg på Litteratursiden. Han har rent faktisk læst Mo Yan!

onsdag den 10. oktober 2012

Tove Alsterdal: Begravet i stilheden, 2012

Karin Alsterdals debutthriller Kvinderne på stranden, som kom på dansk i 2011, viste at Alsterdal virkelig havde noget at byde på på flere måder. Hendes nyeste bog på dansk er dog langt fra så overbevisende som debutten. Den er tværtimod en stor skuffelse!
Lars-Erik Svanberg, Sverigesmester i langrend i begyndelsen af 1950'erne, bliver næsten tres år senere fundet med kløvet hoved på sin gård i Tornedalen nær den finske grænse. Samtidig dræber en russisk gangster sin bedste ven i Sankt Petersborg og flygter over grænsen. Imens er journalisten Katrine taget fra bopælen i London til Stockholm for at rydde op i sin mors lejlighed. Her finder hun en række uåbnede breve fra en ejendomsmægler og opdager, at ikke alene er moren ejer af et gammelt hus i Tornedalen nord for Haparanda, men også at en anonym køber er villig til at betale nærmest hvad som helst for den faldefærdige bygning...
Politikens anmelder Marie Tetzlaff skrev i sin anmeldelse, at hun en uge efter ikke rigtig kunne huske hvad Begravet i stilheden endte med. Sådan har jeg det allerede her et par timer efter sidste side. Eller rettere: Bogen ender ikke rigtig med noget som helst. Jeg sidder mest med en følelse af også at være lidt bondefanget men alligevel være ligeglad. For egentlig blev jeg heller aldrig rigtig ramt af andet end udkantsportrættet af det nærmest indavlede lille samfund på randen af Sverige. Og også det er set langt bedre før.
Der er noget slægthistorie, et russisk spor, nogle personlige skæbner, nogle mord - men der bliver aldrig rigtig en troværdig sammenhæng mellem dem. Så udover hvad bogen slutter med, ved jeg heller ikke for alvor, hvad bogen egentlig handler om...
To stjerner for trods alt troværdige enkeltpersoner og OK sprog, på trods af mange korrekturfejl:
**   
(Mrs. Robinson, 416 sider. Oversat af Birgitte Jannerup fra svensk: I tystnaden begravd, 2012)
Se mere Litteratursiden
Lån bogen bibliotek.dk
Læs anmeldelsen fra Politiken

mandag den 8. oktober 2012

Jeffrey Eugenides: Bryllupsintrigen, 2012

Så er jeg ved at komme igennem den bunke af bøger fra Louisiana Literature, indkøbt for en måneds tid siden. Den sidste bog er endnu engang en stykke flot litteratur, nemlig Bryllupsintrigen  af Jeffrey Eugenides, som var en forfatter jeg aldrig havde hørt om - på trods af at han fik Pulitzerprisen for hans Middlesex fra 2003.
Bryllupsintrigen handler om de tre collegestuderende Madeleine, Leonard og Mitchell før og efter afsluttende eksamen i 1982 på Brown College, Rhode Island. Mitchell elsker Madeleine, som elsker Leonard, som roder rundt i sin kærlighed til Madeleine pga. sin maniodepressivitet, som gør at kærligheden mere bliver til en afhængighed. Det er i høj grad en dannelsesroman om disse tre, der i begyndelsen af deres tyvere skal forsøge at forme deres liv med både de udvidelser og indskrænkninger af muligheder, som unge er ude for.
Eugenides (f. 1960) skriver i Bryllupsintrigen om sin egen årgang. De tre personer er et par og tyve år her i begyndelsen af 80'erne, og da jeg selv er født i 1964, er der meget at genkende i tidsbilledet. Men også det evige rod der er i unges kærligheds- og sexliv er ramt rigtig godt - og bliver ikke mindre af at de tre personer er gode til at intellektualisere rodet ud fra hver deres vinkel.  Når dertil kommer at Jeffrey Eugenides skriver som en drøm med bl.a. nogle billeder og metaforer, som ikke er hverdagskost, er bogen en virkelig fornøjelse at læse.
Og så er det faktisk også en bog, man lærer noget af. Først og fremmest om maniodepressivitet, som jeg selv har haft tæt inde på livet i et tidligere forhold. Her er det beskrevet fantastisk godt indefra, så man får en oplevelse af det verdensbillede, der tegner sig for den ramte.
Glimrende roman, der hermed anbefales varmt.
****  
(Gyldendal, 448 sider. Oversat af Mich Vraa fra amerikansk: The marriage plot, 2011)
Se mereLitteratursiden 
Lån bogenbibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Berlingske og Politiken
Læs interview med Jeffrey Eugenides fra Kristeligt Dagblad d. 8. september 2012