tirsdag den 28. september 2010

Chimamanda Ngozi Adichie: Det du har om halsen, 2010

Hun skriver altså tæskegodt, Chimamanda Ngozi Adichie! Det virker så legende let, så det ikke kan være andet end et skrivetalent af de helt fænomenale. Af de tolv noveller, som er med i Det du har om halsen er der kun et par stykker, som jeg ikke fandt så interessante igen. Resten har saft og kraft og gods i sig til både at nyde under læsningen og til at gnave sig ned i bagefter.
Den absolutte hovedvinkel i novellesamlingen er den kvindelige, og det er om drømmen om Det forjættede Land, USA. Og drømmen støder ofte frontalt ind i virkeligheden, enten ved mødet med den amerikanske virkelighed - eller det overhovedet at komme dertil. Men der er også noveller om nigeriansk virkelighed. Om en brors nedbrydning i den nigerianke fængselsverden og om Biafrakrigen. Og så er der den ret morsomme historie om workshoppen i afrikansk litteratur med forfattere fra hele "Det sorte Afrika", der arrangeres af en britisk professor, som anser sig som en langt større ekspert på afrikansk virkelighed og levemåde end de forfatterne, som er med på workshoppen.
Novellerne er rørende, tankevækkende, uhyggelige, morsomme, pinefulde (sæt selv flere ord på når du har læst dem). Og så er de som sagt så velskrevne, og hammergodt oversatte af Susanne Staun, at det bare er en fryd!
(Originaltitel: The Thing Around Your Neck, 2009)
****1/2
Se også min anmeldelse af Adichies Lilla hibiscus og En halv gul sol

søndag den 26. september 2010

Marjane Satrapi: Persepolis 1 : Min iranske barndom & Persepolis 2 : Teheran tur-retur, 2005

Af en eller anden grund har jeg aldrig fået læst Marjannes Satrapis selvbiografi om sin barndom og ungdom i de to bind af den grafiske roman Persepolis med under titlerne Min iranske barndom og Teheran tur-retur. Og det endda selv om de har stået på vores bogreol i flere år. Men nu er det gjort, og det var en stærk og flot oplevelse.
I første bind fortæller Satrapi om årene 1979 til 1984, hvor hun var 9 til 14 år. Om den islamiske revolution og hvilke konsekvenser den havde for det daglige liv med den stigende frygt for det nye præstestyres tiltag og for krigen mod Saddam Husseins Irak. Del 1 ender med, at den 14 årige Satrapi sendes på en fransk kostskole i Wien pga. forældrenes frygt for, hvad hendes rapkæftethed kan føre til af problemer for hende i Iran.
Tilværelsen i Wien som fremmed er ikke problemfri - samtidig med at det er de "allerværste" ungdomsår, som wieneropholdet finder sted. Og det ender da også med en slags flugt hjem til Teheran. Her møder hun Reza, kommer på studiet for grafisk design på universitetet, og lever sit liv under det nu etablerede præstestyre, der har både absurdhumoristiske og tragiske følger for hverdagslivet i landet.
Satrapis Persepolis-bøger var nok nogle af de første grafiske romaner, som slog igennem og blevet taget alvorligt som egentlig litteratur. Der er sket meget på det felt på de snart ti år, siden de udkom på fransk. Det gør nok, at de ikke står så stærkt i dag som dengang. Ikke desto mindre er det et stort og flot kunstværk, som har nogle af de bedste elementer, som grafiske romaner kan opbyde. Den meget personlige stil, hvor tekst og billeder spiller sammen om at udtrykke både virkelighed og fantasi på hver deres måde - og at mediet er som skabt til at fange børns og unges oplevelser. Begge disse ting gør Persepolisbøger til fulde - med en bittersød humor og en kærlighed til sine personer. At det så endda er en virkelighed i et samfund, som vi sjældent hører sådanne personlige insiderfortællinger fra giver yderligere en stor dimension. Flot og klassisk værk, som klart er et must-read!
****

fredag den 24. september 2010

Vidar Sundstøl: Drømmenes land, 2010

Lance Hansen, politimand i Minnesota med norske rødder (som de fleste andre i hans lokalområde), kommer ud i sit livs dilemma efter fundet af et drabsoffer i sit skovdistrikt. Han mistænker nemlig sin bror Andy for at være drabsmanden. Ofrer man så sin bror og dermed én del af sin selvrespekt, eller fortier man mistanken og ofrer dermed en anden del af sin selvrespekt? Derudover er Drømmenes land et portræt af et skandinavisk stykke historie om de især norske udvandrere til Minnesota, som Lance er meget optaget af i kraft af sine slægts- og lokalhistoriske interesser.
Vidar Sundstøl har dykket dybt i den norske historie i Minnesota, og sammen med krimiplottet er der kommet en meget stemningsfuld og god bog ud af den blanding. Hvis det er en "ren" krimi, man er ude efter, vil man nok blive lidt skuffet, da selve det ikke ligefrem udspekulerede plot overskygges af Lance's psykologiske dilemma og af det stemningsbillede, som Sundstøl tegner af et glemt Mini-Skandinavien i skovene på kanten til Canada. Og jeg var meget optaget af den omgang norske americana, som beskrives i denne glimrende bog. Men ikke mindst af Lance Hansen, som bestemt ikke er nogen traditionel superhelt, der bare klarer alle ærter - men som tværtimod er en rar, sympatisk mand, der ikke helt ved hvad han skal stille op med problemer, som går lidt ud over det hverdagsagtige.
***1/2

onsdag den 22. september 2010

Jacob Berner Moe: Gloria, 2010

Først skrev han Vandel, om en by hvor han selv har boet som barn, og nu har Jacob Barner Moe, som også er ekstern konsulent i kommunikation for Folketingets Ombudsmand, skrevet en bog om Aksel, som er ansat i Nævnet for Offentlige Klager. Og begge dele har nok været med til at gøre hans historier mere ægte.
I Gloria har juristen Aksel tidligere sammen med sin samlever Anne Mette i en årrække fungeret som aflastningsfamilie for pigen Gloria, som efterhånden er blevet sytten år. Glorias mor, narkoman og prostitueret, er ved bogens start lige død, og der kommer igen kontakt mellem de tre. For den ellers moralsk uangribelige Aksel udvikler det sig til besættelse af Gloria, efter hun har forført ham. Og derfra går tingene i spåner...
Gloria er faktisk en skidegod bog om det moralske menneske, som pludselig ikke lever op til egne standarder. Aksel, Anne Mette og Gloria er fint beskrevet og troværdige - og replikkerne er fine og bliver aldrig kunstige. Derimod synes jeg at Glorias "papfar" Henrik bliver lige lovlig klichefyldt, men lad nu det være.
Det er ikke stor og tung litterær kunst om moral og etik, men emnerne er behandlet på en fin, og i positiv forstand meget hverdagsagtig måde, som med garanti vil vække genkendelse hos mange - og nok ikke bare mænd... Glimrende bog.
***1/2
Se også min anmeldelse af Jacob Berner Moes Vandel

tirsdag den 21. september 2010

Thomas Enger: Skindød, 2010

Endnu en nordisk krimi, denne gang norsk, der af forlag og medier bliver udskreget til at være den globale krimis redning. Og det er da en fin krimi - især som hjælp til en omgang ondt i halsen - men den redder altså ikke verden af den grund!
Thomas Engers start på serien om journalisten Henning Juul er efter en lille smule skæv start en underholdende og spændende krimi, skrevet i gode mundrette bidder. Henning Juul er en god figur, som jeg gerne vil læse mere om, og både sprog eller handling er lige ud af posen, bortset fra at jeg måske synes, der går lidt for meget tomgang i at skjule hvad det egentlige plot er. Men da der først kommer hul på bylden - så går der godt nok plot i den! De sidste 100 sider bliver der forklaret og lagt nye spor og blindspor ud, så der igen kan opklares, så det kan blive forklaret - og der er, som der ofte er i nordiske krimier, mange tilfældigheder, der lige pludselig passer lidt for godt sammen. Og så er der et element ved afslutningen, som jeg bare ikke kan røbe, men som jeg finder helt forfriskende.
Nå, men fin underholdning, og jeg tager da gerne en dag eller to i sengen med Henning Juul, altså i bogform, om et års tid igen.
***

mandag den 20. september 2010

Forskræp: Katrine Grünfeld: Sommerferie, 2010

For anden gang i år har jeg læst Katrine Grünfelds anden roman Sommerferie. Det har jeg skullet gøre, fordi jeg onsdag d. 29. september kl. 17 vil fortælle om bogen på en bogcafé på Stadsbiblioteket i Lyngby, en bogcafé som denne gang har overskriften Undskyld, hvor ligger det gode liv?
Og jeg er blevet bekræftet i mit valg af Sommerferie som egnet til dette tema - ikke mindst for at tilføre et ordentligt skud malurt til smagen af Det - tilsyneladende - Gode Liv. 
I bogen kan Johanne til at starte med opretholde facade udadtil som den perfekte og stabile familie med sin mand Jakob og deres tre dejlige unger, der holder kontinuerlige og pittoreske ferier i det arvede hus i Sønderho på Fanø - men efterhånden som Johanne krakelerer mere og mere, bliver Det Gode Livs illusion gennemhullet.
Jeg tror, at jeg har fået valgt citater og temaer ud til mit lille indslag - og hvis det bliver egnet til at blive lavet skriftligt, vil jeg senere opdatere dette indlæg her på Brokken.
Se min anmeldelse af Sommerferie fra 13. maj 2010. Den står jeg ved...

DET blev altså ikke til et manuskript, der kunne bruges skriftligt på bloggen. Men før min 'tale' var der der et eksemplar på hylden og nogle dage efter var der fire reserveringer, "så det var nok ikke så galt"...

søndag den 19. september 2010

Mine 15 sekunder...

I 2009 var jeg på en glimrende temadag på Gentofte Bibliotek om årets nye skønlitteratur, men en af oplægsholderne talte ikke om nyudgivelser eller tendenser i tiden. Det var den uhyre sympatiske Arild Batzer, der har forlaget Batzer & Co, og som talte om det at udgive bøger af kærlighed til god litteratur på et enmandsforlag. Han havde en historie om sin udgivelse af den norske forfatter Gert Nygårdshaugs  bog Provst Gotvins geometri, som Batzer udgav i 1999. Efter et halvt år havde bogen, uden at være blevet anmeldt, så vidt jeg husker solgt 17 eksemplarer. En dag fik han stukket den i hånden på en medarbejder på Weekendavisen, bogen blev anmeldt - og et par uger efter havde den solgt 500 eksemplarer.
Uden sammenligning i øvrigt oplevede jeg mediernes magt på en måde i fredags, der kunne ligne det. Selv om mediet er skiftet. Jeg har en besøgstæller, som jeg jævnligt checker, og da da jeg var inde fredag ved 9.30-tiden var den i oprør! Jeg blev nærmest bange for virus, spaming, spyware, fishing og banale synsforstyrrelser, men da jeg et par timer efter lavede en søgning på Google på de seneste bogbroklinks og så hvorfor, tog jeg det heeeeeelt roligt. Netboghandlen Saxo er nemlig på sin Facebookside begyndt at omtale udvalgte bogblogs, og den første udvalgte side var Bogbrokken. For ikke at overdrive vil jeg sige, at det da både gjorde mig glad og ret stolt!
Det endte med, at jeg havde ca. 10 gange så mange besøg som jeg plejer at have, at jeg havde haft besøg fra Holland, Schweiz, Israel og Kenya, og at folk surfede rundt mellem mine sider - og jeg følte mig meget betydningsfuld i den danske litterære meningsdannelse.
Ja, ja. I dag er alt normalt igen. Enhver ting har sin tid. Mine 15 sekunder - faldt takket være Facebook og Saxo fredag d. 17. september 2010.

onsdag den 15. september 2010

Colin Harrison: Mrs. Corbetts sidste ønske, 2010

Colin Harrison er altså en gudsbenådet fortæller, der lige ud af landevejen fortæller historien om forsikringsmanden George Young, der tager imod opgaven fra sin arbejdsgivers enke Mrs. Corbett, om at finde ud af de nærmere omstændigheder omkring sønnen Roberts tilsyneladende banale dødsfald, da han blev kørt ned af en skraldevogn. Og selvfølgelig er der mere end bare banaliteter i den sag...
Historien er skrevet som føljeton til The New York Times Magazine, så de tolv kapitler fungerer alle meget afrundede og fører videre til det næste på en meget afslappet cliffhanger-facon. Der er ikke blod og vold her som i den anden Harrison-roman, jeg har læst, Kinesisk kabale, men en rigtig god og troværdig historie, som er meget dramatisk på sin egen tilbagelænede og meget menneskelige måde.En på alle måder god, forholdsvis kort og ikke mindst enormt velskrevet fortælling, som varmt kan anbefales til sommerhus, sygeleje eller længere togtur, hvor det ikke er det tunge skyts man trænger til at blive beskudt med...
PS: Der står på forsiden af bogen "Ny New York-Krimi". Det er noget vrøvl. Det er ikke en krimi. Bogen er spændende, der forekommer et par kriminelle handlinger, men, nej, det er s'gu ikke nogen krimi!
***1/2
(Originaltitel: Risk, 2009)

tirsdag den 14. september 2010

J. M. Coetzee: Historien om Michael K, 1984

Normalt plejer jeg at kunne skrive om de bøger jeg læser ret hurtigt efter at jeg er færdig. Men jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle stille op med Historien om Michael K. Derfor kommer der heller ikke en stjernevurdering på denne gang.
På den ene side er det en fantastisk flot fortælling om en mand, der er forkastet af alle, af både "systemet" og sin egen mor, og som ikke vil andet i denne verden end at leve isoleret fra alt og alle - men som hele tiden støder ind i krav om at skulle tage stilling til en lang række spørgsmål fra de helt små mellemmenneskelige og til de helt store spørgsmål om stillingtagen i den igangværende borgerkrig.
På den anden side synes jeg, at bogen var lidt af en ørkenvandring, der bliver ved med at udpensle sine pointer, og som slet og ret var temmelig kedelig!
Det er nok en bog, som er et barn af sin tid, hvor usikkerheden on Sydafrikas fremtid var højspændt aktuel og, og en bog hvor de tykke litteræranalystiske briller skal pudses, for at man (jeg) skal få et mere fuldt udbytte af bogen - og det var jeg ikke parat til i denne omgang. Bogen vandt Bookerprisen 1984, så anerkendelsen har bogen da i hvert fald fået - og Coetzee har da også siden kunnet klare sig uden min hjælp....
(Originaltitel: Life and Times of Michael K, 1983)
Og til sidst et sprogkursus: Coetzee udtales ikke Køtse eller Køtsi men derimod Kut-zir. Tak til Derrick!

mandag den 13. september 2010

David Mazzucchelli: Asterios Polyp, 2009

Asterios Polyp er skrivebordsarkitekt, egocentrisk og højt anerkendt, men har aldrig fået opført noget han har tegnet. Han underviser på universitetet, er fraskilt og fylder 50 den aften, da lynet slår ned i hans ejendom og hans lejlighed udbrænder. Han har lidt penge med og køber en billet til Greyhoundbussen til et tilfældigt sted, og starter et nyt liv som mekaniker hos Stiff i den lille by Apogee et sted i USA.
Der fortælles om Astorios' hans nye enkle americanaliv hos Stiff og Ursula og deres søn Jackson, og i tilbageblik om hans tidligere liv og ikke mindst om hans ægteskab med Hana hvis primære rolle var at fungere som spejl for Astorios' egen fortræffelighed. Men også om hans imaginære, men meget virkelige, samtaler med tvillingebroren Ignatius, der døde ved deres fødsel.
Grafisk er Astorios Polyp et mesterværk, der veksler mellem mange tegnestile, som alle har deres egen funktion. Alle personer har deres egen skrift til replikker, som også understreger personlighederne, og i det hele taget er der guf at hente i bogen billeder. Historien er nok så noget mere "flad", selv om den er interessant og tager det evige og meget amerikanske tema "at starte forfra" op og faktisk gør det godt. Men den er ikke uforglemmelig, og jeg synes aldrig at jeg fik mine egne følelser på spil under læsningen om Asterios.
***

lørdag den 11. september 2010

Det litterærlige Verdenskort - Prøv idag!!!

Tillad mig, kære Læser, at gøre Dem opmærksom på endnu et storslået Tilbud fra Bogbrokkens Grundlægger:

Der har De Mulighed for at planlægge Deres læsning geografisk, og besøge Verdens fjerne og eksotiske Egne eller saagar Deres egen By via Litteraturens vidunderlige Verden!
På Det litterærlige Verdenskort kan De med eet Klik se, hvilke litterære Værker, som gemmer sig bag de med rødt eller hvidt optegnede Markeringer paa Kortet. Røde Markeringer betyder præcise Stedangivelser, især på Byniveau, medens hvide Markeringer er mere upræcise Stedangivelser paa Nations- eller Regionsniveau.
Dette Tilbud stilles Dem gratis til Raadighed af Bogbrokken og det verdenskendte firma Google Maps.

fredag den 10. september 2010

Ari Folman & David Polonsky: Vals med Bashir, en krigshistorie fra Libanon, 2010

Den israelske filmmand Ari Folman var 19 år i 1982, da han var soldat i den israelske hær under invasionen i Libanon, der bl.a førte til de to massakrer i flygtningelejrene Sabra og Shatila i Beirut, foretaget af de lokale kristne falangister med billigelse af den israelske forsvarsminister Ariel Sharon. Folman var med ved invasionen og i Beirut under massakren - men kan intet huske. Intet undtagen en drømmestump.
Bogen og filmen, som bogen er skabt efter, beskriver Folmans jagt på sin hukommelse, der langsomt falder på plads under samtaler med tidligere soldaterkammerater, venner, eksperter i krigstraumer og øjenvidner til krigen og massakren. Og efterhånden afdækkes Folmans grund til at have slettet sine erindringer.
Det er voldsomt stærk læsning! Både i den erkendelsesproces som Folman gennemgår, men også i beskrivelsen af krigen som det yderste udtryk for menneskelig vanvid. Tegningerne af Polonsky giver desuden et næsten dokumentarisk billede af de situationer, som forekommer i bogen - og er fantastisk flot tegnet. Det er en bog (og en film) som burde læses og ses af enhver som hylder krigen som magtmiddel. Meget, meget stærkt!!!
****
(Originaltitel: Waltz with Bashir, 2009)

BONUS:
Wikipedias artikel om massakrerne i Sabra og Shatila.
Politikens interview med Ari Folman ved premieren på Waltz
with Bashir