Kerstin Ekman: Mordets praksis, 2010

Jeg gjorde, hvad flere anmeldere har skrevet, at man kun til nød kan gøre, nemlig at læse Mordets praksis uden at have læst Hjalmar Söderbergs Doktor Glas. Men fornøjelsen var alligevel stor, meget stor, over historien, over det psykologiske portræt af den i starten af bogen unge læge Pontus Revinge og ikke mindst over sproget, som bogen er skrevet (og oversat) i. Og jeg tror, at der kunne være en Nordisk Råds Litteraturpris-vinder gemt i denne bog.
Revinge er ansat under lægen Johannes Skade, som har hjerteproblemer og hang til prostituerede. Revinge slår Skade ihjel med gift og overtager hans praksis og hustruen Elsa i et totalt kærlighedsløst ægteskab for at få praksis og at være tæt på datteren Frida, som han begærer. Mordets praksis er en bog om et hemmeligt liv, hvor Revinges handlinger korrumperer de få idealer, som han har fra starten. Han prostituerer bl.a sig selv i proformaægteskabet med Skades enke Elsa efter at have foragtet de prostituerede, som han i starten af karrieren visiterede, og han udskriver med rund hånd opiumsdråber til sine klienter, ligesom Skade gjorde, hvilket Revinge foragtede ham for
Jeg havde bogen igennem en klaustrofobisk fornemmelse af at være lukket inde i Revinges hoved, i hans hemmeligheder og angst for at blive afsløret for både det ene og det andet,. Det er fantastisk velskrevet, holdt i et sprog fra begyndelsen af 1900-tallet, og er en psykologisk thriller og pageturner af høj, høj karat. Der er så mange temaer og elementer at tage fat på i denne bog, så en anmeldelse af denne størrelse slet ikke yder den retfærdighed!
(Originaltitel: Mordets praktik, 2009)
Se også min anmeldelse af Hjalmar Söderbergs Doktor Glas