Det er en hammergod idé og konsekvent gennemført, og det skal forfatteren have stor ros for. Og hele setup'et købte jeg med hud og hår, selv om det står lidt hen i det uvisse, hvorfor man engang fik den forskruede idé overhovedet at bygge bjerget. Men selve historierne er i det store og hele ikke det store sus, ofte temmelig ligegyldige for idéen eller bare uinteressante. Men der er dog to undtagelser, som er værd at nævne: nemlig den indledende historie Pelikanen om læge og amatørornitologen Jan Peter Lassen, som lader sig operere om til et flyvende fuglemenneske, og så den fuldstændigt vilde afsluttende historie Magnetos endeligt om metalmanden Flemmings vandring til toppen af Mount København med død og ødelæggelse til følge.
Spøjs og anderledes novellesamling, hvor Kaspar Colling Nielsen skal have anerkendelse for sin idé og sin konsekvens, men ikke helt så meget for sine fortællinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar