Yasmina Khadra: Sirenerne i Bagdad, 2008

Hvad er det, der kan skabe en mellemøstlig terrorist? Vi plejer altid her i vores del af verden at sige islamisk fundamentalisme. Men det er ikke det, der driver den unavngivne hovedperson i Sirenerne i Bagdad. Her blver islam stort set ikke nævnt. Det er ære og og skam, der er tale om.
Den enogtyveårige litteraturstuderende hovedperson er efter, at Bagdads universitet er blevet bombet, vendt tilbage til sin stillestående landsby i Irak i midten af forrige årti, hvor livet går sin vante gang væk fra krigen. Men den kommer tæt på, først da smedens udviklingshæmmede søn bliver dræbt af en amerikansk soldat, et bryllupsselskab omdannes til et blodbad ved et droneangreb, og endelig da hans familes hjem ransages og hans invalide far ydmyges groft. Hans æresbegreb er overtrådt og han skammer sig endda over sin far og beslutter, at hævn er den eneste vej. Som der står, betragter han nu sig selv som en død mand, der bare venter på et anstændigt gravsted.
Sirenerne i Bagdad er sidste bind i Khadras trilogi om de store mellemøstlige konflikter, som han indledte med Svalerne i Kabul  og Talebanstyret i Afghanistan fra 2002 (på dansk 2009) og fortsatte med Attentatet om den israelsk/palæstinensiske konflikt i 2005 (på dansk 2006). Alle tre bøger handler mere om, hvad konflikterne gør med mennesker end de politiske problemer. Det er mennesket og humanismen der er i fokus i Khadras bøger.
I Sirenerne i Bagdad er det de mellemøstlige æresbegreber, der sættes under lup, og det bliver gjort på en sådan måde, at det både er værd at læse som en spændende roman om en ung veg mands forvandling til stålsat terrorist, som den er værd at læse som en overordnet filosofisk analyse af begreber som ære og skam i mellemøstlig sammenhæng - og det er ved Gud noget, der betyder mere end for den gennemsnitlige grøddansker. Og ikke mindst som en beskrivelse af forholdene i Irak og Bagdad under den især amerikanske besættelse.
Alle tre bøger kan på det varmeste anbefales som en indgang til de komplekse mellemøstlige forhold, som er så svært forståelige set fra vores verdenshjørne.

(Gyldendal, 250 sider. Oversat af Hans Peter Lund fra fransk: Les sirènes de Bagdad, 2006)
Se også min anmeldelse af Yasmina Khadras Svalerne i Kabul

Birgithe Kosovic: Det dobbelte land, 2010

Det er en stærk og intens bog Birgithe Kosovic har skrevet om den snart 60-årige Milovan, tidligere magtfuld partisekretær i Dubrovnik, som nu under bombardementet og belejringen af byen i 90'ernes borgerkrig er flygtet til op til bjergene i Hercegovina. Her får han brev om, at hans kone Frane er død derhjemme. Her begynder spørgsmålene at dukke op: Hvorfor er han flygtet - og hvorfor har han ikke taget Frane med sig. Og der er virkelig mange spørgsmål for læseren at stille til Milovans handlinger og motiver, hvoraf mange bliver afdækket i den livshistorie, som efterhånden tegner sig i bogen.
Det er en grum og også smuk fortælling om både Milovans personlige forhold og om det jugoslaviske samfund efter 2. Verdenskrig, som Birgithe Kosovic har skrevet, med både indlevelse og sans for at tingene ikke altid forholder sig som man skulle tro. Milovans skam over eget kujoneri står helt centralt som tema og er beskrevet glimrende - i en rigtig god bog.


For interesserede i DR's Romanlæseklub 2010/2011, se også mine anmeldelser af:
Karl Ove Knausgård: Min kamp I
Sofi Oksanen: Renselse
Roy Jacobsen: Vidunderbarn
Jens Blendstrup: Bombaygryde
Olav Hergel: Indvandreren

Bernhard Schlink: Højtlæseren, 1997

På lidt over 160 sider i næsten 50 kapitler formår Bernhard Schlink med Højtlæseren at skabe en både personlig og kollektiv historie, som absolut kan være værd ikke bare at læse én gang. Kort fortalt handler den om den 15-årige Michael der får en affære med den 36-årige Hanna og lærer erotikken at kende i deres 'eftermiddagsforhold', hvor han desuden læser højt for hende. Ca. 10 år senere som jurastuderende ser han hende anklaget for hendes rolle som KZ-fangevogter under krigen, og hun idømmes livsvarigt fængsel. Det går op for ham, at hun er analfabet og at hun skammer sig så meget over det, at hun pga det gør sin retssag endnu værre. Mere skal ikke afsløres, selv om det egentlig ikke gør noget at vide det før man læser bogen.
Der er rigtig mange temaer i bogen og de bliver alle fulgt til dørs: Den tyske skam over holocaust, den personlige skam, erotikkens voldsomme verden og meget mere. Fantastisk god bog!

(Originaltitel: Der Vorleser, 1995)