Den enogtyveårige litteraturstuderende hovedperson er efter, at Bagdads universitet er blevet bombet, vendt tilbage til sin stillestående landsby i Irak i midten af forrige årti, hvor livet går sin vante gang væk fra krigen. Men den kommer tæt på, først da smedens udviklingshæmmede søn bliver dræbt af en amerikansk soldat, et bryllupsselskab omdannes til et blodbad ved et droneangreb, og endelig da hans familes hjem ransages og hans invalide far ydmyges groft. Hans æresbegreb er overtrådt og han skammer sig endda over sin far og beslutter, at hævn er den eneste vej. Som der står, betragter han nu sig selv som en død mand, der bare venter på et anstændigt gravsted.
Sirenerne i Bagdad er sidste bind i Khadras trilogi om de store mellemøstlige konflikter, som han indledte med Svalerne i Kabul og Talebanstyret i Afghanistan fra 2002 (på dansk 2009) og fortsatte med Attentatet om den israelsk/palæstinensiske konflikt i 2005 (på dansk 2006). Alle tre bøger handler mere om, hvad konflikterne gør med mennesker end de politiske problemer. Det er mennesket og humanismen der er i fokus i Khadras bøger.
I Sirenerne i Bagdad er det de mellemøstlige æresbegreber, der sættes under lup, og det bliver gjort på en sådan måde, at det både er værd at læse som en spændende roman om en ung veg mands forvandling til stålsat terrorist, som den er værd at læse som en overordnet filosofisk analyse af begreber som ære og skam i mellemøstlig sammenhæng - og det er ved Gud noget, der betyder mere end for den gennemsnitlige grøddansker. Og ikke mindst som en beskrivelse af forholdene i Irak og Bagdad under den især amerikanske besættelse.
Alle tre bøger kan på det varmeste anbefales som en indgang til de komplekse mellemøstlige forhold, som er så svært forståelige set fra vores verdenshjørne.
(Gyldendal, 250 sider. Oversat af Hans Peter Lund fra fransk: Les sirènes de Bagdad, 2006)
Se også min anmeldelse af Yasmina Khadras Svalerne i Kabul
Ingen kommentarer:
Send en kommentar