Det bliver meget i det nordiske og meget i den halvkriminelle del af litteraturen, at udgivelserne bevæger sig i november - nok ikke mindst fordi bogmessen og julen nærmer sig. Og så synes jeg, at måneden er karakteriseret af, at der måske er mere salg end kvalitet i mange af udgivelserne.
Men lad os starte med nogle svenske "ikke-krimier". En forfatter, jeg glæder mig til at læse den nye bog af, er Karin Alvtegen og hendes En sandsynlig historie, som udkommer d. 3 november. Hvad bog bogen handler om, ved jeg ikke, men Alvtegen er sat til at forklare på Bogmessen, hvorfor hendes bog ikke er en krimi! Det synes jeg nu heller ikke, at hendes andre bøger er...
En anden svensk krimiforfatter, der ikke (altid) skriver krimier er Henning Mankell, der d. 1.11 udgiver Mindet om en snavset engel om den historiske person Hanna Lundmark, der i starten af det tyvende århundrede dukkede op som bordelmutter i Mozambique. I følge Gyldendal "en svensk rejse ind i Mørkets Hjerte". Og så er der Hakon Nesser og hans Fra Doktor Klimkes horisont (11.11) med fem fortællinger om noget uforudset - og her heller ikke i krimigenren.
Men så er der altså også nogle krimier af krimiforfattere. To, som jeg kunne have lyst til at læse, er norske Thomas Engers Fantomsmerte (7.11), nummer to på dansk i serien om journalisten Henning Juel efter Skindød, og der er ligeledes nordmanden Tom Egeland og hans Fædrenes løgne (8.11). Jeg har hørt hans skulle være god, men har endnu ikke læst ham. Til gengæld gider jeg ikke læse Liza Marklunds sort hvid (11.11) eller Sara Blædels De glemte piger (12.11), men de skal nok skæppe i boghandlernes kasser op til jul. Jeg har tidligere forsøgt mig med både Marklund og Blædel men måtte give op, da jeg ikke kunne holde nogen af dem ud.
Uden for krimigenren er jo så selvfølgelig anden del af Haruki Murakamis 1Q84, som kommer 29. november. Jeg er ved at være godt igennem etteren, som er en fornøjelse ud over alle grænser - så toeren skal også komme til at stå på bogreolen. Der kan jeg ikke vente på biblioteket! Og i den lidt tungere, men spændende ende har vi også Ferdinand von Schirachs Skyld (2.11), der skriver om godt og ondt, skyld og uskyld, og sætter spotlys på det moralske ansvar hos hver enkelt af os. Så kommer Hanne-Vibeke Holst også med sin Undskyldningen, der spænder over fire generationer i den nordjyske familie Tholstrup med fortielser, som det bærende tema.
Og så til sidst to bøger, som igen nok skal blive langet over disken hos boghandlere og på biblioteket - men hvor jeg godt vil holdes udenfor: Regine Deforges tiende del af Pigen med den blå cykel, Og når rejsen ender... (4.11), og så Jane Aamund og hendes Værelse uden udsigt (10.11).
Det er lidt tyndt i november i forhold til, hvad jeg ved at jeg bare vil læse, men har du noget, som du vil supplere med, er du velkommen til at komme med en kommentar!!!
Men i morgen får jeg Peter Øvigs Hippie 1 ind ad brevsprækken, så der kan novembers læsning da blive indledt med bravour.
Men lad os starte med nogle svenske "ikke-krimier". En forfatter, jeg glæder mig til at læse den nye bog af, er Karin Alvtegen og hendes En sandsynlig historie, som udkommer d. 3 november. Hvad bog bogen handler om, ved jeg ikke, men Alvtegen er sat til at forklare på Bogmessen, hvorfor hendes bog ikke er en krimi! Det synes jeg nu heller ikke, at hendes andre bøger er...
En anden svensk krimiforfatter, der ikke (altid) skriver krimier er Henning Mankell, der d. 1.11 udgiver Mindet om en snavset engel om den historiske person Hanna Lundmark, der i starten af det tyvende århundrede dukkede op som bordelmutter i Mozambique. I følge Gyldendal "en svensk rejse ind i Mørkets Hjerte". Og så er der Hakon Nesser og hans Fra Doktor Klimkes horisont (11.11) med fem fortællinger om noget uforudset - og her heller ikke i krimigenren.
Men så er der altså også nogle krimier af krimiforfattere. To, som jeg kunne have lyst til at læse, er norske Thomas Engers Fantomsmerte (7.11), nummer to på dansk i serien om journalisten Henning Juel efter Skindød, og der er ligeledes nordmanden Tom Egeland og hans Fædrenes løgne (8.11). Jeg har hørt hans skulle være god, men har endnu ikke læst ham. Til gengæld gider jeg ikke læse Liza Marklunds sort hvid (11.11) eller Sara Blædels De glemte piger (12.11), men de skal nok skæppe i boghandlernes kasser op til jul. Jeg har tidligere forsøgt mig med både Marklund og Blædel men måtte give op, da jeg ikke kunne holde nogen af dem ud.
Uden for krimigenren er jo så selvfølgelig anden del af Haruki Murakamis 1Q84, som kommer 29. november. Jeg er ved at være godt igennem etteren, som er en fornøjelse ud over alle grænser - så toeren skal også komme til at stå på bogreolen. Der kan jeg ikke vente på biblioteket! Og i den lidt tungere, men spændende ende har vi også Ferdinand von Schirachs Skyld (2.11), der skriver om godt og ondt, skyld og uskyld, og sætter spotlys på det moralske ansvar hos hver enkelt af os. Så kommer Hanne-Vibeke Holst også med sin Undskyldningen, der spænder over fire generationer i den nordjyske familie Tholstrup med fortielser, som det bærende tema.
Og så til sidst to bøger, som igen nok skal blive langet over disken hos boghandlere og på biblioteket - men hvor jeg godt vil holdes udenfor: Regine Deforges tiende del af Pigen med den blå cykel, Og når rejsen ender... (4.11), og så Jane Aamund og hendes Værelse uden udsigt (10.11).
Det er lidt tyndt i november i forhold til, hvad jeg ved at jeg bare vil læse, men har du noget, som du vil supplere med, er du velkommen til at komme med en kommentar!!!
Men i morgen får jeg Peter Øvigs Hippie 1 ind ad brevsprækken, så der kan novembers læsning da blive indledt med bravour.
Se tidligere og nyere indlæg om kommende bøger
Den cubanske forfatter Leonardo Padura er mest kendt for sine krimier, men han skriver rigtig godt. Nu er han lige udkommet med en moppedreng af en roman (ikke en krimi) om Trotskij og hans morder, Ramon Mercader, 'Manden der elskede hunde'. Den var dyr, men jeg kunne ikke dy mig, er ret vild med Padura, så den glæder jeg mig til. Hvem der lige havde en ny efterårsferie :-)
SvarSlet"Lidt efterårsferie har man vel altid". Det er jeg ret sikker på, at Jytte Abildstrøm i rollen som Flyvende Farmor ville have sagt...
SvarSlet