Handlingen i bogen er, at en augustmorgen i 2008 går en sekstenårig dreng ind på sin skole og op i sin klasse, trækker en maskinpistol frem og mejer årsvikaren ned. Samme dag kommer drabschef Konrad Simonsen fra sygeorlov efter en hjerteoperation. Han får tildelt en skåneopgave om et tilsyneladende hændeligt dødsfald efter et fald på en trappe et halvt år før, som en tilsyneladende kværulantisk politimand har udtrykt tvivl om. Der viser sig dog at være noget om sagen og endda en sammenhæng med skoleskydningen. Og det dramatiske drab i klasselokalet træder i baggrunden, og den gamle og tilsyneladende ligegyldige sag bliver hovedhistorien.
Denne gang har Hammer & Hammer godt nok oppet sig i samarbejde med deres redaktør, som også får en kærlig hilsen i form af en dedikation! Bogen er langt bedre skrevet sprogligt end de to forgængere, hvor man tydeligt fornemmede, at der var to forfattere på projektet, som havde skiftedes til at skrive i forskellig stil og ofte med temmelig ubehjælpsomme billeder og dialoger. Det mærker man ikke denne gang. De sproglige mærkværdigheder er også reduceret betragteligt. Men selvom jeg har brokket mig meget over netop det ved de to andre bøger, betyder det altså, at det denne gang faktisk også er lidt kedeligere at læse..
Og så er der ikke så meget drev i plottet i Ensomme hjerters klub, som der var i Svinehunde og Alting har sin pris. Det er både godt og skidt. Det gode er, at historien denne gang virker langt mere virkelighedsnær end forgængerne i sin rolige opbygning, men på den anden side er handlingen slet og ret kedelig i længden. Det har man dog ikke kunnet beskylde de andre bøger for. Det er ubetinget den mest anonyme bog de to søskende har skrevet indtil nu - både i stil og handling.
Alt i alt ville jeg have foretrukket, at der var mere knald på både plot og sprogblomster. Ensomme hjerters klub er simpelthen blevet for pæn og kedelig.
(Gyldendal, 415 sider)
Se også mine anmeldelser af Lotte & Søren Hammers Svinehunde (2010) og Alting har sin pris (2010)
Endnu en lunken anmeldelse. Jeg tror, en af aviserne skrev, at man da ikke behøvede fortsætte en serie, hvis man ikke havde mere på hjerte.
SvarSletGodt det er Hilsen fra Rexville, jeg fik ind ad døren i går, og ikke den nyeste Hammer-krimi.
Lyder som et rigtig godt bytte....!
SvarSlet