Stephen Chbosky: Fordelene ved at være en bænkevarmer, 2013 (1999)

Det er ikke tit, at jeg læser deciderede ungdomsromaner, men et par anmeldelser gjorde mig meget interesseret i den skønlitterære  amerikanske debutant Stephen Chboskys bog Fordelene ved at være en bænkevarmer, som oprindeligt blev udgivet i 1999 og både har ført til debat og forbud på amerikanske skoler og biblioteker. Om danske læsere så synes, at bogen er så kontroversiel som amerikanerne, er jeg bestemt ikke sikker på, men den er dælenedeme god!
Charlie er femten år i starten af sit første år på high school. Følsom, indadvendt, intelligent og ikke mindst udenfor. Gennem et år, der bliver skelsættende, skriver han breve til en person, han ikke kender om sine mange første erfaringer med dates, venskab, forelskelse, alkohol, sex og stoffer. Oplevelserne er koncentreret om søskendeparret fyren Patrick og pigen Sam, som fatter interesse for Charlie og bringer ham med ind i deres gruppe af ældre high school elever. Men Charlie har nogle hemmeligheder, som skal kæmpes imod - både af ham selv og af andre.
Det er ikke min egen pubertet, jeg genoplever ved at læse Fordelene ved at være en bænkevarmer, men Chbosky har en eminent god sans for nogle af de detaljer som sikkert mange drenge (og piger) møder i den svære overgang, som puberteteten er. Nemlig kaos mellem store triumfer og store nederlag. Og så kan Chborsky formulere det, som om det er skrevet af en den intelligente iagttager, som Charlie er. Det er meget følsomt, tit meget smukt (især følelserne for Sam) - og ikke mindst både meget morsomt og pinefuldt ind imellem.
Fremragende bog om den forbandede ungdom- skal og må læses.

(Ordenes by, 249 sider. Udgivet 28. november 2013. Oversat af Paul McNeice fra amerikansk: The Perks of Being a Wallflower, 1999)

Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten

Peter Asmussen: Det Der eR, 2012

Renate bor med sin mand Herman og deres børn Tino og Maike i lejlighed i Østberlin i årene 1987-89. Hun har på en arbejdsrejse til København mødt en dansk mand, Tom, som hun har forelsket sig i og nu skriver sammen med via en kontakt på ambassaden.
Renates breve er korte og lidt længere optegnelser fra hendes hverdagsliv. De handler om de helt nære ting: Hende selv, familien, naboerne og små og større oplevelser og betragninger. Samtidig er der en historie ellet et plot bagved, som træder mere og mere frem, efterhånden som bogen skrider frem, nemlig forholdet til Tom, som jo kun lever i bogen i kraft af det, som Renate skriver til ham.
Det Der eR er en af 2012's små men kostbare danske perler! Den form, som bogen er skrevet i, har jeg ofte syntes, var lidt kunstig og påtaget, men her fungerer den perfekt. Renates optegnelser virker skrevet i sammenhæng fra Asmussens hånd - og ikke, som jeg ofte har det med denne form, som stumper taget op af skrivebordsskuffen sat sammen til lejligheden.
Alle Renates "stumper" passer ind i helheden og er samtidig hver for sig fra rigtig gode til mere eller mindre geniale, som f.eks. den hvor det kunstige ben er sat til storskrald. Den er både godt set, rørende og en fortælling om historiens gang og DDR's kommende forlis - altsammen på tre linier!
Skøn lille bog, som jeg vil anbefale som det nok bedste danske stykke "Wendelitteratur". Poetisk og guld værd.

(Gyldendal, 132 sider. Udgivet 11. oktober 2012)

Læs mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Information

Lionel Shriver: Vi er nødt til at tale om Kevin, 2012

Lionel Shriver er et pseudonym for forfatteren Margaret Ann Shriver (f. 1957). Før jeg startede på bogen troede jeg, at det var en mand der havde skrevet bogen men blev mere og mere i tvivl under læsningen, hvor jeg tænkte at den bog kunne da ikke være skrevet af andet end en kvinde om dette specielle moderskab.
Vi er nødt til at tale om Kevin er noget så sjældent som en brevroman, bestående af breve som moderen Eva til den syttenårige Kevin skriver til Kevins far, Franlin. Kevin er i ungdomsfængsel for året før at have skudt og dræbt syv nøje udvalgte skolekammerater og to ansatte på sin skole. Nu skriver hun breve om de forbudte følelser, som allerede fra Kevins fødsel har domineret hendes forhold til drengen. Det er følelser, som enhver forælder ville være mere end betænkelig ved bare at strejfe at tænke. Faktisk har hun aldrig brudt sig om sin søn og har siden hans allerførste minutter opfattet ham som en udspekuleret fjende - og egentlig med god grund...
Det er en modbydelig historie at læse. Politiken anbefalede da også i sin anmeldelse, at man so vordende forældre ikke skulle læse Vi er nødt til at tale om Kevin eller Dorris Lessings Det femte barn. Et meget forståeligt råd! For bogen tager fat i mange tabuer ved begreber som forældrekærlighed og troen på børns uskyld, at det nærmest ikke på et eller andet tidspunkt ikke kommer til at gøre rigtig ondt på læseren - især fordi forfatteren gør det helt forbudte at tage moderens parti fra første fløjt og tegner billedet af Kevin som en bevidst pestillens af en satan.
Bogen er noget længere end den nok havde burdet være - hundrede siders barbering ville have klædt den. Men ellers er det en af de bøger, som man bør læse - måske endda også for at blive klogere på sig selv og andre forældre og vore engang imellem vedtagne hykleri? Stærke og provokerende sager.

(Politiken, 459 sider. Oversat af Sara Koch fra amerikansk: We need to talk about Kevin, 2003. Også udgivet på Politiken i 2012 i samme oversættelse under titlen Hvad med Kevin?)

Se mere på Litteratursiden 
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten