Charlie er femten år i starten af sit første år på high school. Følsom, indadvendt, intelligent og ikke mindst udenfor. Gennem et år, der bliver skelsættende, skriver han breve til en person, han ikke kender om sine mange første erfaringer med dates, venskab, forelskelse, alkohol, sex og stoffer. Oplevelserne er koncentreret om søskendeparret fyren Patrick og pigen Sam, som fatter interesse for Charlie og bringer ham med ind i deres gruppe af ældre high school elever. Men Charlie har nogle hemmeligheder, som skal kæmpes imod - både af ham selv og af andre.
Det er ikke min egen pubertet, jeg genoplever ved at læse Fordelene ved at være en bænkevarmer, men Chbosky har en eminent god sans for nogle af de detaljer som sikkert mange drenge (og piger) møder i den svære overgang, som puberteteten er. Nemlig kaos mellem store triumfer og store nederlag. Og så kan Chborsky formulere det, som om det er skrevet af en den intelligente iagttager, som Charlie er. Det er meget følsomt, tit meget smukt (især følelserne for Sam) - og ikke mindst både meget morsomt og pinefuldt ind imellem.
Fremragende bog om den forbandede ungdom- skal og må læses.
(Ordenes by, 249 sider. Udgivet 28. november 2013. Oversat af Paul McNeice fra amerikansk: The Perks of Being a Wallflower, 1999)
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten
Jeg har netop læst den på engelsk, og det bliver den ikke ringere af - en virkelig god bog, også for én på 50.
SvarSletJeg nærmer mig også hastigt de halvtreds - og er ret sikker på at jeg stadig ville nyde bogen efter oktober...
Slet