Ola Bauer: Sortefod, 2013 (1995)

Fem år på kostskolen for vanskelige børn havde gjort Tommy til et godt menneske med en skæv næse der lod Lugeren ligge hjemme til sin første skoledag uden for murene, det han kaldte åben sikring, med en vild sang i hovedet og et sardonisk smil om den tørre mund. (Første sætning i Sortefod)
Jeg kan vist allerede nu godt love, at Ola Bauers Sortefod, som er anden bog i en serie om norske Tommy, er sikker på en plads på min Top 10 over de største læseoplevelser i 2014! Efter den ovenstående første sætning taber bogen på intet tidspunkt pusten, og den er i hvert fald helt på højde med etteren, Hestehovedtågen, som fik et sikkert valg som en af de første på min 2013-liste.
I Sortefod er Hestehovedtågens 1951 blevet til 1957, og Tom er blevet seksten år og kalder sig nu Tommy med kunstfærdig brylcremefrisure og lyseblåt jakkesæt a la Gene (Be Bop A Lula) Vincent. Han starter på gymnasiet efter fem år på kostskolen for vanskelige elever, hvor han har fået en fremragende men aldeles ubrugelig eksamen fra. Til gengæld har lært så meget andet af den ungarske pige Kocsis mellem syvende og ottende række i inspektørens ribsbed. Stil og piger er det store omdrejningspunkt, men det første er nu mest til at fremme det sidste: Pigerne. Tommy er en charmerende platugle, som rask væk omskriver noveller af et af sine idoler, Hemingway, som i den grad tager kegler hos klasselæreren Flågvitet, som ellers havde udset Tommy til at dumpe, når den tid kom.
Den desværre tidligt afdøde Ola Bauer (1942-99) foretager i Sortefod et stramt styret sprogligt amokløb, så hele bogen er en guldgrube for samlere af både meget morsomme og vildt velskrevne citater med skarp ironi eller satirisk spids. Det er ren fornøjelse at læse både Bauers portrætter af den første norske rock'n roll-generation - og ikke mindst de mærkværdige voksne, der omgiver dem. Her er portrættet af Tommys lærer Flågvitet og hans forskruede ambitioner en ren perle. Eller portrættet af den aldrende golfmester Kilde og hans hævn over voluntørerne i Fru Brochs sportsmagasin. Men også den tale, som skolens rektor holder ca. midt i bogen, ville være blevet et hit, hvis f.eks Ebbe Rode havde indspillet den som monolog. Skønt, skønt.
Som konklusion kan jeg passende gentage mig selv fra min anmeldelse af Hestehovedtågen, hvor jeg skrev: "...en fuldstændig vidunderlig bog: Fantastisk godt ramt, overlegent godt skrevet - og ikke mindst enormt morsom". Det hele passer også til Sortefod, som jeg kun kan give mine allerbedste anbefalinger til eventuelle kommende købere og lånere. Tredie bind i serien om Tommy, Magenta, kommer pa dansk senere på året.

(Batzer & Co, 340 sider. Udgivet 8. november 2013. Oversat af Jannie Jensen fra norsk: Svartefot, 1995)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten (abon.)