Philip Kerr: Martsvioler. 1996

Skotske Philip Kerrs Berlin Noir-trilogi om den tyske detektiv Bernhard Gunther har nærmest fået klassikerstatus indenfor spændingsgenren, både som de detektivkrimier, de er, og som et portræt af Tysklands situation før og efter 2. verdenskrig. Senere er foreløbig seks tilføjelser til trilogien kommet til trilogien - også med gode anmeldelser.
I første del af trilogien, Martsvioler, er Bernie Gunther i 1936 privatdetektiv med kontor på Alexanderplatz i Berlin og får af den stenrige ejer af en stor tysk stålkoncern til opgave at efterforske mordet på hans datter og hendes mand, en advokat i SS som arbejdede med at opklare korruption i tysk erhvervsliv. At ikke alt er blevet sagt af Herman Six, bliver dog efterhånden klart, og det går efterhånden op for Gunther, da han finder interessenter i sagen helt op i toppen af nazihierarkiet.
Det er stensikkert og godt håndværk, som Kerr skriver i denne historie. Både selve plottet med mord, juveler og de forsvundne papirer, der viser sig at være hovedsagen, er ført sikkert i hus af Kerr. Og selve samfundskildringen af det nazificerede Tyskland op til og og under de olympiske lege er både flot researchet og beskrevet.
Det, der irriterede mig ved Kerr's prosa er hans hang til at komme med Dashiell Hammett-agtigt billedsprog, og det uophørligt og for det meste ret uforståeligt billeder, Hvor jeg næsten havde en konkurrence om at bytte om på enten subjekter eller verber - og ofte kom til at det da egentlig ville betyde det samme sludder....
Bortset fra det - og det trækker altså ned(!) - så er det en rigtig god spændingsbog,  og jeg glæder mig til om et stykke tid at læse seriens nummer to: Den blege forbryder.
 
(Modtryk, 284 sider. Udgivet 17. december 1996. Oversat af Ole Lindegaard Henriksen fra engelsk: March Violets, 1989)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk