lørdag den 27. februar 2010

Lars Kepler: Hypnotisøren, 2010

Alt i alt en stor flot kriminalroman som fænger fra start til slut. Men der var en del gange under læsningen, at jeg tænkte: 'Det er s'gu for tilfældigt et sammentræf'. At krimier indeholder sådan nogle elementer gør ikke noget, men det bliver lidt for tydeligt i denne bog. Desuden er det som om den ene hovedhistorie fader lidt for hurtigt ud og overtages af den anden uden rigtigt at blve afsluttet
Men ellers er den yderst velskreven, ekstremt spændende og voldsomt underholdende og det er nu det vigtigste ved en god krimi. Desuden er persontegningen fremragende ikke mindst af hypnotisøren Erik. Der er ikke rigtig nogen helte, selvom politimanden Joona tilsyneladende er ufejlbarlig, men i bedste Tinitin- (og Martin Beck-tradition) er det som om, at al handling foregår rundt omkring dem.
Jeg glæder mig til at læse de bebudede syv næste bind med Joona...

(Originaltitel: Hypnotisören, 2009)
***1/2
Læs også min anmeldelse af Lars Keplers Paganinikontrakten

fredag den 26. februar 2010

Ibrahim Al-Kuni: Blod af sten, 2009

Og nu til noget helt andet: Her fortælles om en tuaregisk eneboer, der lever som gedehyrde i det sydlige Libyen og om den besjælede ørken og pagten mellem mennesket og gazellen, som brydes af den grådige 'Adams søn'.
Det er en fascinerende og billedrig beretning om noget ganske anderledes end det vante. Det er smukt og godt, men bliver en gang imellem lige lovlig patetisk for mig, dér hvor selve sproget kammer lidt over. Selve historien er der intet galt med.
(Originaltitel: Nazif al-hajar, 1990)
***

Don Winslow: I hundenes vold, 2009

Endnu en femstjernet bog fra mit arkiv! "I hundenes vold" er bogen, som uden tvivl vil blive kanoniseret og blive sammenlignet med, når der kommer nye skønlitterære værker om mafia, USA's 'kamp mod narko' i 80'erne og 90'erne, den ukorrupte strømers enlige kamp, narkosmuglingens anatomi og flere andre krimi- og spændingstemaer.
'I hundenes vold' har det hele: Troværdige og menneskelige personer med mange facetter, politisk bid, historisk research om diverse amerikanske udenrigspolitiske forhold og strategier, viden om mellemamerikanske forhold - og det hele går op i et afsindigt spændende, velkomponeret og velskrevet stor-epos om Art Keller og hans kamp mod det mexikanske Barrera-narkokartel gennem en tyveårsperiode. (Læst maj 2009)

(Originaltitel: The power of the dog, 2005)
*****

torsdag den 25. februar 2010

Junot Díaz: Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv, 2009

Fremragende roman med den amerikansk/dominikanske Oscar og hans familiemedlemmers historier i New Jersey men især i Den dominikanske Republik. Oscar lever en slags 'erstatningsliv' uden egentlige venner i sci-fi, rollespil samt i håbløse og vildt overdrevne forelskelser, da han slet ikke kan leve op til det latinamerikanske machoideal. Ud over portrætterne af Oscar og familien tegnes et billede af Den dominikanske Republiks hel- og halvdiktaturer i anden halvdel af 1900-tallet.
Vanvittigt godt fortalt (og oversat) historie i et en den grad saftig blanding af dansk/spansk (med 6 siders ordliste, så du kan lære mindst 10 synonymer på spansk for bl.a. hvert af ordene pik, kusse, røv og luder). Komisk og tragisk mesterværk, som helt fortjent vandt Pulitzerprisen i 2008. (Læst april 2009)
(Originaltitel: The brief wondrous life of Oscar Wao, 2007)
*****

tirsdag den 23. februar 2010

Søren Glam: Attentat på statsministeren : den nøgne sandhed om en Københavnertragedie, 2008

Bogen starter med flere gode og grove satiriske udfald mod dagens Danmark - men bliver mere og mere en studentikos stiløvelse med et hav af bogstavrim og ret tomt indhold. Hvad bogens undertitel egentlig dækker over er ret uforståeligt - og den forholdsvis store medieomtale kan da kun være pga. hovedtitlen og ikke pga. indholdet... Desuden er korrekturen på niveau med maskinoversættelse. Eks: "...tiden kig..." og deciderede stavefejl i spandevis.
Den hele stjerne er for velskrevet hardcore-satire i første halvdel af bogen. (Læst november 2008)
*1/2

Junot Díaz: Drengenes by, 1996

Novellesamling eller roman? Det er nok alt i alt en roman, der er i høj grad peger frem mod Diaz' store 'Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv', der fortjent tog Pulitzerprisen i 2008. Temaerne er de samme i bogen her fra 1996: splittelsen mellem den kultur personerne kommer fra, nemlig Den Dominikanske Republik, og den de nu befinder sig i, New Jersey, USA. I 'Drengenes by' er det bare endnu mere sat på spidsen som en rodløshed, som her ikke fører til et forskruet indre liv men til vold og narko. (Læst juni 2009)
(Originaltitel: Drown, 1996)
****

mandag den 22. februar 2010

Miriam Toews: De flyvende Troutmans, 2009

'For en uge siden havde jeg været en ubekymret livsnyder i Lysenes By og havde det mega nice, som Thebes ville have sagt, og nu gik jeg og faldt besvimet om på benzintanke og drak vin direkte af flasken og havde et fiktivt dyr som kæreste og en femtenårig siddende foran bag rattet' (s. 132)
Dette er grundstemningen i Toews' road story. Og det er længe siden, jeg har har haft så skægt under læsningen af en bog. En stjerne alene for nogle vidunderlige replikskift bogen - igen ikke mindst takket være 11-årige Thebes, der er helt ud over det sædvanlige!!!
(Læst november 2009)
(Originaltitel: The flying Troutmans, 2008)
****

Stefan Zweig: Skaknovelle, 1941

Så absolut en lille verdenslitterær perle skrevet i 1941, året før Zweigs selvmord. Beskrivelsen af Doktor B.'s skakvanvid under sin måneder lange isolation, kun afbrudt af forhør af nazisterne, er meget, meget levende. Og det 'endelige opgør' med skakverdensmesteren ombord på krydstogtskibet er både spændende som en god krimi og beskrevet som et opgør mellem det tænkende og ræssonerende menneske og det plumpe og kulturløse individ.
Historien afspejler Zweigs meget konservative tilgang til udviklingen i mellemkrigstiden og er skrevet i et elegant og smukt sprog, der også er fremragende fordansket af Harald Engberg.
(Læst november 2009)
(Originaltitel: Schachnovelle, 1941)
****1/2

Dan Brown: Det forsvundne tegn, 2009

Bare han dog kunne skrive og ikke bare belære med detaljer! Jeg nåede til side 220 og følte mig så belært om alle mulige småting, som blev slået stort op, at det stod op i halsen på mig. Brown har sikkert sin research i orden, men hvad skal han dog bruge den til, når han ikke vil andet end at skrive en bog, som kan sælges til lige præcis de samme som læste de andre bøger, han skrev.
De andre læste jeg i det mindste færdigt, men nu var det for meget skolemester og for lidt forfatter. Jeg havde ellers besluttet mig for at læse bogen pga. de
fordomsfulde foromtaler, som dømte bogen til at være det rene lort uden at folk havde læst hverken den eller nogen af de andre af DB. Denne gang havde 'fordommerne' ret: Bogen var det rene lort.
Konklusion: 1/2 stjerne for at grave diverse detaljer frem, 1/2 for forsøget på at kæde dem sammen til 'noget dybt' - og 1/2 for at have fået møget udgivet!
("Læst" november 2009)
(Originaltitel: The lost symbol, 2009)
*1/2