Kiddes afsindige og rablende fortælleglæde er i den grad det, der bærer 'Julius' afsind' oppe. Ikke andre vil kunne lave lige netop de sprogblomster og, ja, afsindige påfund, som bogen rummer.
Der er så to historier i bogen, som i sig selv er guld, nemlig kapitel 4 og 8, der kunne bringe tårer frem hos mig. Hvis disse to kapitler ikke havde været der, ville min dom over en ellers meget ujævn fortælling have været noget mere forbeholden.
Jeg blev faktisk først glad for bogen, da jeg læste den som om den blev fortalt mundrligt for mig - nok ikke tilfældigt, når det er Rune T. Kidde, der er forfatteren.
mandag den 22. februar 2010
Rune T. Kidde: Julius afsind, 2009
Etiketter:
Anmeldelse,
Argentina,
Buenos Aires,
Danmark,
Dansk litteratur,
Drab,
Humor,
Hårlev,
København,
Psykisk sygdom,
Roman,
Skrevet 2000-2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar