Endnu en femstjernet bog fra mit arkiv! "I hundenes vold" er bogen, som uden tvivl vil blive kanoniseret og blive sammenlignet med, når der kommer nye skønlitterære værker om mafia, USA's 'kamp mod narko' i 80'erne og 90'erne, den ukorrupte strømers enlige kamp, narkosmuglingens anatomi og flere andre krimi- og spændingstemaer.
'I hundenes vold' har det hele: Troværdige og menneskelige personer med mange facetter, politisk bid, historisk research om diverse amerikanske udenrigspolitiske forhold og strategier, viden om mellemamerikanske forhold - og det hele går op i et afsindigt spændende, velkomponeret og velskrevet stor-epos om Art Keller og hans kamp mod det mexikanske Barrera-narkokartel gennem en tyveårsperiode. (Læst maj 2009)
(Originaltitel: The power of the dog, 2005)
Lars Kramhøft: Husvild
3 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar