fredag den 26. februar 2010

Ibrahim Al-Kuni: Blod af sten, 2009

Og nu til noget helt andet: Her fortælles om en tuaregisk eneboer, der lever som gedehyrde i det sydlige Libyen og om den besjælede ørken og pagten mellem mennesket og gazellen, som brydes af den grådige 'Adams søn'.
Det er en fascinerende og billedrig beretning om noget ganske anderledes end det vante. Det er smukt og godt, men bliver en gang imellem lige lovlig patetisk for mig, dér hvor selve sproget kammer lidt over. Selve historien er der intet galt med.
(Originaltitel: Nazif al-hajar, 1990)
***

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar