søndag den 10. juli 2016

Stephen King: Mercedesmanden, 2016

Det, at Stephen King med sin første reelle krimiMercedesmandenskulle gå hen og vinde USA's mest prestigefyldte krimipris Edgar Award i 2015, undrede mig ikke, da jeg hørte det. For er der nogen i denne verden, der kan opbygge en fuldt troværdig historie med levende mennesker i et genkendeligt miljø - og det ud af en ide, der bare lyder alt, alt for langt ude - så er det The King.
Nu har jeg så læst den Edgar-vindende bog og må indømme, at jeg er noget overrasket over min skuffelse. For her er det ideen bag bogen, der lyder troværdig, mens udførelsen af historien og især personerne i den ofte ikke holder...
En kold, mørk forårsmorgen et sted i Midtvesten står flere hundrede desperate arbejdsløse i kø og venter på at en jobbørs skal åbne. Pludselig dukker en stor Mercedes SL 500 ud af tågen, pløjer sig for fuld fart ind i menneskemængden og forsvinder igen med otto dræbte og mange sårede til følge. 
Et år senere er den pensionerede politimand Bill Hodges ved at forsumpe i dårlig dybfrostmad og endnu værre tv. Massakren på de arbejdsløse er en af de uopklarede sager han stadig ikke kan glemme, og til sin forbløffelse og rædsel modtager han en dag et hånende brev fra Mercedesmorderen selv - og brevets forfatter på ingen måde er færdig med at hade og hævne sig på verden. Og det får Bill Hodges op af sin TV-stol...
Først til mine skuffelser: Især persontegningerne i bogen er klichefyldte. OK, Bill Hodges og Mercedesmanden Brady har begge i store træk de kvaliteter, som man kan forvente af King-figurer, mens de tre vigtige bipersoner Janey, Holly og Jerome er som taget ud af Klicheernes Bibel. Især det tragiske kærlighedsforhold til Janey er sentimentalt og tåkrummende.
Desuden er der for mange gange, hvor opklaringen bliver drevet frem af fuldkommen løse indfald, som viser sig at være nøgler til gåden om Mercedesmanden. To eller tre tilfælde af den slags kan gøres troværdigt, men mindst en halv snes gange er for meget.
Når det så er sagt, er historien og plottet elementært spændende og bliver på sædvanlig Kingsk vis effektivt drevet frem mod sin effektfulde afslutning, men uden at man dog på noget tidspunkt er i tvivl om en happy ending, som men ellers ofte kan være hos Stephen King.
**1/2
(Hr. Ferdinand, 481 sider. Udgivet 17. februar 2016. Oversat af Jakob Levinsen fra amerikansk: Mr. Mercedes, 2014)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Jyllands-Posten (abon.)


3 kommentarer: