På mit bibliotek står Eksperten på krimihylden, men jeg læste i langt grad bogen som en velskrevet og indfølt skildring af en traumatiseret ung mands jagt på identitet og kærlighed. Jo, historien om Michaels vej ind i den organiserede kriminalitet er også spændende, men det var ikke den, der var primærhistorien for mig. Det er derimod beskrivelsen af forelskelse i og forholdet til Amelia, som er en noget anderledes kærlighedshistorie, end man er vant til - og meget smuk.
Eksperten er en glimrende bog på flere måder, og jeg kan både anbefale den til unge og voksne, der kan lide godt fortalte og anderledes udviklingshistorier. Bogen har da også vundet adskillige og ret forskelligartede priser, herunder USA's vigtigste krimipris Edgar Award i 2011. Fin bog!
(Forlaget Iris, 417 sider. Udgivet 9. december 2013. Oversat af Nanna Solow fra amerikansk: The Lock Artist, 2010)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar