Nogenlunde samtidig bliver Tengo, der også er lige omkring de tredive, matematiklærer og forfatter in spe, overtalt af sin redaktør til at omskrive en roman af den syttenårige Fukaeri, så den kan vinde årets debutantpris. Det går han med til uden at han eller andre ved, hvad det også kommer til at indebære.Og også hans virkelighed forrykker sig.
Det er lidt underligt at anmelde bind 1 af 1Q84, for bogen har ingen slutning i sig selv. Der må jeg vente til bind 2 og 3. Men jeg tror, at jeg står og kradser på døren til nærmeste boghandel tirsdag d. 29. november kl. lidt i 10 for at få lov til at komme ind og købe fortsættelsen. Jeg har sjældent læst noget, som fangede mig fra første side på samme måde som 1Q84. Bogen bliver egentlig fortalt meget stille og roligt, og der bliver brugt god tid på at bygge historien op. Og opbygningen af bogen er helt enkel: I kapitlerne med de ulige tal fortælles Aomames historie og i de lige Tengos. Efterhånden bliver der flere og flere fælles berøringspunkter mellem de to personer, både i nutid og i fortid og i den parallelverden, som Aomame på et tidspunkt døber 1Q84 i stedet for året 1984, hvor den "virkelige" handling ellers udspiller sig. Og jeg er i hvert fald blevet suget ind i både Aomames og Tengos virkeligheder, hvad enten de er virkelige eller uvirkelige! Og er glad for at jeg stadig har 7-800 sider til gode af denne fantastiske historie, der endnu kun er i sin opbygning.
Som sædvanlig har Murakami fyldt godt op med interessante sidehistorier i bogen, der er skrevet (og oversat) i et ligefremt sprog, som er lige til at gå til. Både spændende som en krimi, vedkommende, godt skrevet og bygget op i et tempo, der er stille og roligt uden at det på noget tidspunkt bliver kedeligt. De fem stjerner for første trediedel af 1Q84 er sikre - selv uden en afslutning på noget som helst!
 |
Se også min anmeldelse af bind 2 af 1Q84.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar