tirsdag den 29. november 2011

Haruki Murakami: 1Q84 (Bind 2), 2011

Hvad er det for en verden, der efterligner metaforer? Hvad mener du, når du taler om virkeligheden? To spørgsmål fra bog 2 i trebindsværket 1Q84, der rammer plet i kernen af hvad bogen handler om. For virkeligheden er i den grad ikke nødvendigvis den samme virkelighed for alle. Og da slet ikke for de to hovedpersoner, forfatteren og matematiklæreren Tengo og kampsportsinstruktøren, massøren og lejemorderen Aomame, der begge med forskellige baggrunde er involveret i den samme historie i den verden, der hedder 1Q84.
Det er godt nok svært at skrive noget konkret om, hvad det er som sker i Bog 2 uden at afsløre for meget (se bare Weekendavisens anmeldelse 25.11.11). Men Aomames og Tengos livslange tiltrækning af hinanden og selve handlingens udvikling fører deres skæbner tættere og tættere sammen gennem bogen. Om de endelig mødes, må du selv læse dig til...
Og Murakami har gjort det igen! Nemlig skrevet en helt ud over alle grænser og på alle måder fantastisk fortsættelse på den fremragende start i Bog 1! At kunne opbygge en så kompleks verden af modsatrettede kræfter uden at det på noget tidspunkt virker fortænkt og at kunne gøre det i et lettilgængeligt og alligevel "dybt" sprog - også endda gøre det med store cliffhanger-kvaliteter, som jo nærmest er ulidelige, når handlingen afbrydes efter endt læsning, og ventetiden til næste bind går i gang...
Jeg synes, at der gik lang tid fra 29. august, da første bind kom, til d. 11. november, da Klim solgte toeren fra deres stand på Bogmessen. Og nu skal jeg dælme vente til 29. august 2012, før jeg kan læse afslutningen på dansk. Måske skulle jeg forsøge mig med den engelske oversættelse, så abstinenserne kan dulmes inden koldsveden bryder ud. Ellers kommer jeg til at leve af urtete og stesoer i trekvart år for at udholde pinen
*****
(Klim, 367 sider. Oversat af Mette Holm fra japansk: 1Q84: 7月-9月, 2010)

Se også min anmeldelse af bind 1 af 1Q84

Ingen kommentarer:

Send en kommentar