onsdag den 16. november 2011

Jiro Taniguchi: Manden der går tur, 2011

Sidste år havde jeg Jiro Taniguchis Min fjerne barndomsby på min liste over mine ti bedste læseoplevelser i 2010. Om Manden der går tur kommer med på årets liste, ved jeg ikke, men det bliver nok en af de mest afslappede og "fred i sjælen agtige" bøger, som 2011 vil komme til at byde på for mit vedkommende.
Manden der går tur er en række historier om en mand i en japansk by og hans daglige gåture. Der er ikke på nogen måde nogen dramatik i historierne, men det er jo heller ikke meningen med daglige gåture. Det næsten mest dramatiske der sker er, at vores unavngivne mand bliver ramt af en fodbold i en af historierne og taber sine briller, der pga. at glassene splintres giver et helt nyt syn på, hvordan verden også kan se ud... Ellers er der historier om, at han klatrer op og henter et svævefly ned fra et træ for nogle børn, om en ældre mand der ikke vil have at vores mand overhaler ham, om den første sne der falder, om nydelsen ved at se på fugle, om at stjæle sig til en natlig svømmetur i det offentlige bassin osv.
Jeg tror, Manden der går tur ville være velegnet at have i skrivebordsskuffen på sit arbejde, så den kunne hives frem, så man kunne læse/se en af historierne, når man er ved at være kørt for meget op i gear. Der falder en god ro over mig, når jeg har læst lidt i den. De sort/hvide tegninger er smukke og detaljerede uden på nogen måde at være blærede, og dialogen er holdt på et minimum. I sin fortællestil helt sin egen. En dejlig bog!
****
(Fahrenheit, 159 sider. Oversat af Mette Holm fra japansk: 歩くひと, 1992)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar