onsdag den 2. november 2011

Mikael Niemi: Skyd appelsinen, 2011

Det er ti år side, Mikael Niemi udgav den helt vidunderligt morsomme Populærmusik fra Vittula, og siden da har han måttet finde sig i, at alt hvad han skriver bliver sammenlignet med den. Og ingen af hans bøger har rigtig nået højderne fra dengang - heller ikke hans nyeste, Skyd appelsinen.
Bogens historie fortælles af en sekstenårig unavngiven gymnasieelev, der efter en mislykket og temmelig patetisk kærlighedserklæring, som selvfølgelig afvises, beslutter sig for at træde ud af sin noget anonyme identitet. Det gør han ved at skrive digte, der kredser om vold og bomber, og som han hænger op på skolens opslagstavle. Det vækker en hel del opsigt, både fra skolens ledelse og de andre elever. Vennen Pålle tager dog volden noget mere alvorligt - og han har via sin hjemmeværnsfar adgang til våben...
Skyd appelsinen er en bog om alvorlige emner skrevet med kulsort humor. Men hvad Niemi har villet med bogen står noget uklart. Den sætter sig mellem to stole, og får ikke rigtig emnet skoleskyderier behandlet gennem den sorte humor, og den bliver heller ikke rigtig morsom. Portrættet af hovedpersonen som den unge teatralsk utilpassede teenager i en verden, der ikke forstår ham, der forsøger at finde en identitet, er dog fint. Der er også noget med sproget, som jeg ikke tror på bliver fortalt af en sekstenårig. Der er ofte nogle gammeldags vendinger, som i mine læsebriller virker forkerte og skrevet af en noget ældre forfatter.
Der er langt til fordums storhed for Niemi. Det klædte Niemi bedre med slapstick'en i Populærmusik fra Vittula, der på trods af sin mere anekdotiske form alligevel formåede at kunne fortælle en god udviklingshistorie.
**1/2
(Lindhardt og Ringhof, 202 sider. Oversat af Charlotte A E. Glahn fra svensk: Skjut apelsinen, 2010)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar