Gary Shteyngart: Super sørgelig sand kærlighedshistorie, 2011

Engang i en ikke alt for fjern fremtid har Kina overtaget pladsen som verdens absolutte nøglespiller, og USA er efterladt foran det endelige økonomiske sammenbrud, samtidig med at landet er truet af total splittelse - ikke mindst pga. den katastrofale udvikling i krigen mod Venezuela. Desuden er amerikanerne blevet slaver af deres äppäräter (en videreudvikling af mobiltelefon og internet), som i en flydende strøm oplyser dem bla. om deres egen og andres kreditværdighed og fuckability. Og på det kulturelle plan er kunst endeligt blevet erstattet af data og forbrug...
Midt i dette kaos forelskelser den 39 årige Lenny sig under et ophold til Rom hovedkulds i den 22 årige Eunice. Han er søn af russiske og hun af koreanske emigranter i USA, og da hun vender tilbage til USA flytter hun ind i hans lejlighed på Manhattan. Og mere eller mindre sammen går de indtil flere undergange i møde...
Det flotteste ved Super sørgelig sand kærlighedshistorie er det fremtidscenarie, som Shteyngart formår at tegne. Selv det er laaangt ude, virker det alligevel realistisk i en grad, der gør det levende og troværdigt. Det er sammensat af elementer, som allerede i dag er kendte: Verdensøkonomiens balance der trækker mod øst, dyrkelsen af troen på retten til ungdom, USA's krige, monopoliseringen på færre og færre virksomheder og ikke mindst informationsmængdens vækst og vores allesammens afhængighed af den.
Personerne og kærlighedshistorien tror jeg til gengæld ikke meget på. Personerne virker noget kunstige og kærlighedshistorien noget påklistret som lidt af et påskud for at det hele ikke ender i en ren dystopisk satire.
Men flot fremtidshistorie, som absolut er værd at læse - også med soleklare hints til nutiden. Fire stjerner til den side af bogen og to til den side, der tager sig af personer og kærlighed....
Og som sædvanlig klarer Mich Vraa en svær udfordring af en oversættelse med bravour!

(Gyldendal, 354 sider. Oversat af Mich Vraa fra amerikansk: Super Sad True Love Story, 2010)