lørdag den 12. november 2011

Rapport fra Bogmessen - hvor jeg jo egentlig havde opgivet at komme...


Ja, ja, så kom jeg da af sted alligevel... Da jeg torsdag modtog to billetter til Bogforum 2011 fra forlaget Hovedland måtte jeg tage beslutningen om ikke at tale til årets litterære gedemarked nr. 1 op til revision. Enden på det blev, at jeg tog af sted - men med velberådet hu så jeg var der kl. 10.40 fredag. Jeg har tidligere oplevet, at der ikke er så mange mennesker fredag, og jo tidligere på dagen jo bedre.
Og med V.I.P-billetter kan man endda springe ca. 50 meter kø over - også kun en halv times tid efter åbningen. Så langt så godt. Indenfor var der stadig god plads til at glo på standene, lige med undtagelse af Bog&Idé, som havde kampagne med ½ pris på en hel del nyheder. Jeg kunne bla. have sparet 175 kr. på Peter Øvigs Hippie 1, men det glemmer vi....
Ellers er det lidt som sangen  om Svante i Stormagasinet: "Her er for meget for her findes alt". Jeg for nærmest vild i mig selv. Men jeg kom da ud med lidt - og godt - udbytte. Først og fremmest Haruki Murakamis 1Q84, bind 2, som ellers først udkommer d. 29. november. Den solgte man  fra forlaget Klims stand, endda 100 kr. under den vejledende udsalgspris. (Der var endda specialtilbud på både bind 1 og 2 for 400 kr. ialt - 300 kr. under den vejledende)! Så kan billetten være tjent ind. Jeg måtte dog love ikke at skrive om den før udgivelsesdagen. Og den ligeledes japanske tegneseriekunstners Jiro Taniguchis nyudkomne Manden der går tur blev købt hos forlaget Fahrenheit - rent zen for en hund. Skønne små historier i den nok roligste tegneserie endnu set af mine øjne.
Og til sidst en moppedreng af en fransk kogebog, Gris & Søn af Stephane Reynaud, som ud over at ære lækker i både i form og indhold også er charmerende og morsomt skrevet. Den blev scoret for 150 kr. i stedet for 400 som normalprisen er. Og da jeg købte den, blev Leif Davidsens På udkig efter Hemingway smidt oven i posen som gratis sidegevinst. den har jeg godt nok læst, tror ikke jeg kommer til at læse igen, men den skal dog nok finde afsætning andetsteds...
Det blev altså ikke til meget, som jeg fik hørt af interviews. Faktisk kun et. Nemlig med Finn Slumstrup, der præsenterede Jazz i Danmark 1950-2010, som han har redigeret. Og det blev gjort med sædvanlig fremragende formidling med et glimt i øjet.
Fint nok med lidt under par timer på gedemarkedet - det var det, men når det næste år er i Bella Centret skal jeg nok være der igen. Der være bedre plads dér.

3 kommentarer:

  1. Fedt med Murakami! Det er da en pris man kan forholde sig til. Godt du alligevel kom af sted på en lille kort tur til bogmessen. Selv har jeg været der én gang for et par år siden og jeg var sgu ikke imponeret. Hverken over tilbuddene eller programmet. Måske jeg prøver igen, når de flytter det til Bella Centret næste år.

    Håber i øvrigt at du er nogenlunde ovenpå igen trods alt.

    SvarSlet
  2. Jo, tak for hilsenen. Så meget at arbejdsmarkedet nok snart kommer til trækkes med mig igen, nu iført pacemaker og forskrækkelse...
    Og jo, det var et rimelig godt udbytte, og især det at kunne starte 1Q84/2 tre uger før den udkommer føles da lidt som et privilegium!

    SvarSlet
  3. Det er med bogpriser som computere: når man HAR købt, skal man ikke se, hvad andre kunder kan få dem for ;)

    Det kunne jo være sjovt at komme til bogmesse og møde nogle af alle de spændende forfattere eller bloggere, men fra Thy tager det altså en krig bare at komme ud af landsdelen.

    SvarSlet