I Silver Swan opsøger en gammel studiekammerat Quirke for at påvirke ham til ikke at obducere liget af
sin afdøde kone Deirdre. Han vil ikke kunne ikke bære det, siger han. Alt
tyder nemlig på selvmord, hvilket er en alvorlig sag i det katolske Irland. Quirke vil egentlig gerne efterkomme hans
ønske, men da han ser et stiksår på ligets ene arm, ændrer sagen sig. Da Quirke efterfølgende forsøger at vikle
sig uden om sagen, må han alligevel tage affære, da hans datter indlader
sig med den afdøde Deirdres noget mystiske elsker.
Det er først og fremmest miljø- og personskildringen af en flok personer i det noget mere puritanske Dublin i 50'erne, der står stærkt i Silver Swan. Ligesom i den første bog, Christine Falls, om den dengang dybt alkoholiserede Quirke og hans skeleter i skabet, er det denne gang også de personlige hemmeligheder, der bærer bogens stemning og handling. Jeg syntes denne gang, at det kom til at at køre lidt i tomgang i lange perioder med selve plottet - og betragter egentlig bogen som en bedre roman end som krimi. Så det er ikke en bog, du skal tage med hjem fra biblioteket og forvente dig en neglebidende spændingsoplevelse af. Men meget velskrevet og (måske) et godt billede af seksualmoral i frustreret irsk middelklasse i 1950'erne med linier op til vore dages terapi- og selvrealiseringsindustri.
(Modtryk, 311 sider. Oversat af Claus Beck fra engelsk: The Silver Swan, 2008)Det er først og fremmest miljø- og personskildringen af en flok personer i det noget mere puritanske Dublin i 50'erne, der står stærkt i Silver Swan. Ligesom i den første bog, Christine Falls, om den dengang dybt alkoholiserede Quirke og hans skeleter i skabet, er det denne gang også de personlige hemmeligheder, der bærer bogens stemning og handling. Jeg syntes denne gang, at det kom til at at køre lidt i tomgang i lange perioder med selve plottet - og betragter egentlig bogen som en bedre roman end som krimi. Så det er ikke en bog, du skal tage med hjem fra biblioteket og forvente dig en neglebidende spændingsoplevelse af. Men meget velskrevet og (måske) et godt billede af seksualmoral i frustreret irsk middelklasse i 1950'erne med linier op til vore dages terapi- og selvrealiseringsindustri.
Se også min anmeldelse af Benjamin Blacks Christine Falls fra 2009.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar