Roy Jacobsen: Vidunderbarn, 2009

Bag ved Stian Holes pragtfulde forsidebillede til bogen fortælles om den 10-12 årige og intelligente Finn, der bor alene og trygt sammen med sin mor i en forstad til Oslo i begyndelsen af 1960'erne. Men først får de en lejer og senere flytter den afdøde fars "uægte" datter Linda på 6 år ind - og alt forandres.
Det er barnet Finn der fortæller, selv om man ved, at det er den voksne Finn der skriver.Og sproget er meget fint. Der er nogle beskrivelser af situationer, som rammer helt plet sprogligt. En af mine yndlinge er på side 145, hvor der står om 60'erne, at det er årtiet "der skal forvandle en hat og en frakke til en flængende guitarsolo".
Finn blev ikke en dreng jeg læste om, men en dreng jeg var i og identificerede mig med. Frygten, oprøret,hverdagen og kammeratskaberne blev mine. Når jeg så selv er enebarn med en enlig forælder, gjorde det nok ikke den identifikation mindre...
Jeg læser meget gerne mere af Roy Jacobsen, som to gange er indstillet har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, men ikke for "Vidunderbarn".
(Originaltitel: Vidunderbarn, 2009)


For interesserede i DR's Romanlæseklub 2010/2011, se også mine anmeldelser af:
Karl Ove Knausgård: Min kamp I
Sofi Oksanen: Renselse
Jens Blendstrup: Bombaygryde
Birgithe Kosovíc: Det dobbelte land
Olav Hergel: Indvandreren