mandag den 26. april 2010

Leif Davidsen: Min broders vogter, 2010

Leif Davidsen er tilbage på hjemmebanerne Spanien og Sovjetunionen, og det kan mærkes, og det mærkes godt. Det er to lande, som Davidsen fra sin korrespondentkarriere kender rigtigt godt, og hvor han kan sit historiske stof på fingrene. I romanformen får han så også givet indtryk af, hvordan nogle af de menneskelige konsekvenser kan have set ud. Bogens historie er enormt spændende og godt skruet sammen.
Når det så er sagt, må jeg indvende, at Davidsen nok aldrig bliver rigtig god til at få skabt hele og sammensatte mennesker som figurer. Der er lige lovlig meget papfigur over dem, og jeg synes ikke, at de er troværdige hele vejen igennem. Der er ikke langt igen, men det er nok til at det desværre mærkes.
Men alt i alt er det en fin bog, som er underholdende, lærerig og absolut en del gode timer værd.
***1/2

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar