mandag den 19. april 2010

Michael Faber: Ildens evangelium, 2010

Der er ting, man som forfatter ikke skal pille ved, hvis man vil beholde sin forventning om at leve lykkeligt i fred og ro. Det må den canadiske forsker i aramæisk Theo Griepenkerl sande, da han falder over en original øjenvidneberetning til de sidste dage i Jesu liv. Theo har dog et tilstrækkeligt stort ego nok til ikke at ønske sig ubemærkethed, og det får han i den grad heller ikke, da han oversætter og får udgivet teksten om den lille tykke Jesus, der sked i lændeklædet på korset og absolut ikke gjorde den heroiske figur, som vi kender ham for.
Det er klar satire over Dan Brown-hysteriet, og det er gjort velskrevet og enorm morsomt, og det er både på forfatternes, forlagenes og publikums bekostning, at der deles drøje hug ud. Fin lille roman der viser, at Michael Faber både er en glimrende forfatter og besk satiriker.
***1/2
(Originaltitel: The Fire Gospel, 2008)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar