Murakami på Møn

I går ved halv et-tiden parkerede Fruen og jeg sønnen Ivan hos min mor og Bo i Stege på Møn, og tog over broen til Lendemarke og videre ud til Rødkilde Højskole og mødtes med Haruki Murakami. Der var godt nok 148 andre, men det var alligevel en intim og hyggelig oplevelse, både pga. Murakamis afvæbnende facon og de to "mellemmænd" oversætteren Mette Holm og journalisten Jes Stein Petersen.
Noget jeg fandt ekstremt sympatisk ved Murakami var, at jo mere højtravende spørgsmålene fra salen og Jes Stein blev, jo mindre vidste han hvad han dog skulle svare på dem. Der var ikke så meget fortænkt fis dér...
Nej, han tegnede ikke noget skelet over en handling til en bog, før han gik i gang med at skrive. Han havde en scene, f.eks en mand der koger spaghetti til frokost som i Trækopfuglens krønike, og hvad kan den scene så føre videre til? Jo, telefonen ringer. Og så efter nogle år er bogen slut. Det er ligesom med sex, forklarede han, man ved godt når det er slut...
Og nej, Murakami ved ikke hvor idéerne kommer fra. Et billede: Hans hus har to etager. Ovenpå er der soveværelse og værelser, nedenunder er der køkken, dagligstue osv, også er der en kælder. Men nedenunder er der endnu en kælder. Det gælder så om at finde den hemmelige dør ned til den kælder - og finder man først derned, kan alting ske og alle veje kan føre til nye veje. Eller at man tager sin hund ud om formiddagen, slipper den løs på et stykke land, og efter tre, fire timer kommer den tilbage - og man ved ikke rigtig, hvor den egentlig har været...
Men hvad han vil med sine bøger, hvad hans budskab er - det anede han ikke, hvad han skulle svare på. Og på spørgsmål fra Jes Stein Petersen om hans råd til den samlede tilhørerskare, blev der, efter noget grinende hovedrysten, noget smilende tavshed og en venlig bemærkning tilbage til Jes Stein om, at det var dog et tåbeligt spørgsmål, svaret: "Gå tidligt i seng".
Dagens absolut største bifald tilfaldt dog en ung fyr, der som den sidste spørger fra salen, med noget nervøsitet sagde at han egentlig ikke havde noget spørgsmål men bare ville sige tak for mange og fantastiske oplevelser med hans bøger. Og så blev der klappet taktfast, både af Murakami men også nok fordi fyren havde givet udtryk for salens tanker om dagens meget, meget sympatiske hovedperson.
Det var en stor oplevelse at høre og opleve Haruki Murakami - også for den måbende nybegynder, mig.
PS: Oversætteren Mette Holm var til min overraskelse ikke dén Mette Holm, altså journalist og forfatter og gift med Mogens Lykketoft - men helt sig selv.

Se interview med Haruki Murakami af Carsten Andersen i Politiken 30. august 2010