Haruki Murakami: En vild fårejagt, 1996

En navnløs reklamemand (vores hovedperson) sidder nyskilt og drikker whisky i sin halvtomme lejlighed i Tokyo underholdt af en afdanket kat, der kun har evnen til prutte tilbage i fuld behold. Men så kontaktes han af en mand, der har set en af hans reklamer med et billede af et særligt får. Han gives én måned til at finde lige præcis dét får et eller andet sted i Japan, da hans firma ellers vil blive ruineret og hans liv blive ødelagt. Grunden er, at fåret har haft bo i den kontaktende mands boss' hjerne, og det skal findes inden hans snarlige død af en hjernesvulst. Og så går den vilde fårejagt...
Der er det hele i denne tidlige Murakami: En thrillerhistorie, civilisationskritik af Det nye Japan, jagt på identitet og eksistens, magten både over andres men også over ens eget liv, kærlighed, magisk realisme og ikke mindst humor og masser af skønne sætninger, både til at tænke over og til at grine med: En mand i et tog, "der hostede med en tør raspen, der lød som en mumie der blev slået på hovedet med en fladtang". Eller hans tidligere kones: "Næsten alt, hvad du tror, du ved om mig, er i virkeligheden kun erindringer".
Det er en fornøjelse at læse Murakamis bøger, selv om det kun er min anden (efter Efter Skælvet), og jeg vil helt sikkert lade mig invadere af flere - og så jeg glæder mig vildt til at skulle høre ham på næste lørdag i Stege til Verdenlitteratur på Møn.

(Originaltitel: 羊をめぐる冒険 / Hitsuji o meguru bōken, 1982),


Læs også min anmeldelse af Murakamis Efter skælvet, 2008 og Trækopfuglens krønike, 2001