Haruki Murakami: Trækopfuglens krønike, 2001

Selv om man synes, at livet ofte kan være noget mærkværdigt noget, så er det ingenting imod 30-årige og frivilligt arbejdsløse Toru Okadas liv i Trækopfuglens krønike. Det er nemlig rigtig mærkværdigt!
Det starter forholdsvis blidt: Toru står og koger spaghetti, og så ringer telefonen... Det er en noget mystisk kvinde, som tilsyneladende ved alt om ham, og så kører historien. Og det er kun begyndelsen på den mærkværdige drejning hans liv foretager sig herefter. Det er ikke til at give et resumé af bogen, men skal vi sige, at først forsvinder katten, så forsvinder hans kone Kumiko, han kommer i kontakt med den ret specielle og dødsoptagede 16-årige pige Maj Kasahara, de to meget specielle søstre Malta og Kreta Kano og en aldrende soldat, der fortæller sin mærkværdige historie fra krigen i 30'erne i Manchuriet, der inspirerer Toru til at opholde sig tre dage på bunden af en udtørret brønd, og så er der hvor..., og historien om..., og det kapitel med.....
Det er en fantastisk bog, med nogle fantastiske historier, der ophæver grænserne mellem den normale virkelighed og en anden virkelighed, som faktisk er lige så virkelig som den normale og godkendte virkelighed.Torus mærkelige historie er rammen om andre personers mærkværkdige historier, som føjer sig til uden at bryde rytmen i bogen. Og så kan Murakami altså skrive om alle disse virkeligheder, så det kommer til at virke helt ægte og troværdigt. Derudover har han nogle skønne billeder. At automatkaffe kan smage som indkogt avispapir, og at et venteværelse på et hospital kan minde om en Kafkaroman illustreret af Edvard Munch. Der er et væld af store linier og små detaljer, som kunne fortjene at trækkes frem, men så kunne jeg bare blive ved og ved og endnu mere ved.
Pragtfuld bog, som virkelig har fortjent sin status som en moderne klassiker. Stor og forholdsvis let tilgængelig kunst! Der skal afsættes rigtig mange timer til Trækopfuglens krønike, men timerne er i den grad ikke spildt på noget som helst tidspunkt.Lad mig slutte med en klichédom: Mesterværk!

(Klim, 635 sider. Oversat af Mette Holm fra japansk:  ねじまき鳥クロニクル / Nejimaki-dori kuronikure, 1997)
Se også min "rapport" fra arrangementet Murakami på Møn, 28. august 2010.

Du kan også læse mine anmeldelser af Haruki Murakamis Efter skælvet, 2008 og En vild fårejagt, 1996