I de første noveller, hverdagsdramaerne, er Davidsen i den grad på glatis i sine psykologiske og sproglige beskrivelser. Jeg tror simpelthen ikke på nogen af historierne - måske lige udtagelse af utroskabshævneren i Golfsvinget der forsvandt. Så er Davidsen langt mere på hjemmebane i sovjethistorierne, hvor især Udestående fordringer om den naive folketingsmand, der bliver rullet mere end bare almindeligt i Moskva i 80'erne, faktisk er rigtig god. Og til sidst et afsnit med historier fra Cambodja, Malaysia, Utah og Afghanistan, der som helhed også er gode med flere interessante emner.
Leif Davidsen er god, når han skriver på sin kolossale viden fra tiden som udenrigskorrespondent, men han skal altså holde sig de mere hverdagsagtige psykologiske portrætter. Der er der så mange, der bare giver ham nogle baghjul, at det næsten virker lidt pinligt i sin firkantethed og mangel på godt "litterært" sprog!
Skulle jeg give de tre dele stjerner hver for sig ville de fordele sig med 1½, 3½ og 2½. Samlet set bliver det til:
(Lindhardt og Ringhof, 256 sider.) (Indhold: Smartphones ; Strandingsgods ; Golfsvinget der forsvandt ; En fighter kom til byen ; Flugtveje ; Udestående fordringer ; Julekort fra fortiden ; Tekniske problemer ; Den cambodjanske søster ; Det var ikke en burka ; Utahs bjerge ; Krige uden ende.) |
Pt. kan man downloade en anden, ny novelle af Leif Davidsen på DRs hjemmeside: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Krimiklubben/Kriminoveller/Maanedens_novelle/20110531105518.htm?nyhedsbrev
SvarSletJeg har endnu ikke selv hørt den, men mon ikke jeg får tid en af de nærmeste dage :-)
Tak for tippet. Den må jeg prøve - og se hvilken af siderne den tipper til: Den gode eller den ligegyldige...
SvarSlet