
Langt den overvejende del af bogen foregår på den årlige hjortejagt, som Andy og Lance foretager, og er om det psykologiske drama, som udspiller sig mellem de to brødre set fra Lance's synsvinkel. Og det er svært at skrive sådan en historie, og Sundstøl klarer det efter min mening ikke, selv om han er en ret god forfatter. Der har han overvurderet sine evner. Det bliver ofte meget langtrukkent i stedet for knugende, som det nok var ment. Først til allersidst sker der en egentlig udvikling, der bringer historien videre og kan give håb om en treer, der kan blive rigtig interessant...
At Sundstøl faktisk kan skrive viser sig dog i hans beskrivelse af selve jagten og dens bevægelser og skovens stemning. Det er godt og trækker noget op på en bog, som nok alt i alt skulle have været en del af et tobindsværk i stedet for et selvstændigt bind i en trilogi. Desværre.
(C&K Forlag, 173 sider. Oversat af Ellen Boen fra norsk: De døde, 2009)
Fuldstændig enig!!
SvarSlet