onsdag den 4. maj 2011

Ernest Hemingway: Der er ingen ende på Paris, 2010 (Lydbog)

I årene 1922 til 1926 boede den helt unge Ernest Hemingway i Paris sammen med sin første kone Hadley. Her skrev han notater til små essays om dagliglivet, samtidig med at han arbejdede som udenrigskorrespondent. Om glæden ved gåture i kvarterne, om at tage til hestevæddeløb, om lejebiblioteket og dets meget venlige ejer, om selv at være forfatter, og om mødet med de forfatterkoryfæerne Gertrude Stein, James Joyce, Ezra Pound, Scott Fitzgerald... Først i 1960 bearbejdede han disse erindringsglimt til en sammenhængende essayagtig bog - og det skal han da have mange tak for. Godt han lige nåede inden sin død året efter.
For det er nogle fine små hverdagshistorier, som i den grad er velskrevne. De kan til tider virke lidt romantiserende, men det gør nu ikke så meget, når de er skrevet så godt som de er. Og når de så i Viatones lydbogsudgave bliver læst og blidt fortolket af en af de virkelig gode stemmer, Karsten Pharao, så bliver det bestemt ikke ringere!
Noget af det eneste, der er irriterende ved denne lydbog og for den sags skyld andre lydbøger, er, at  inddelingen i skæringer ikke følger kapitelinddelingen. Det giver altså noget besvær, når bogen er kørt over på mp3-spilleren, og man skal lede efter, hvor man er kommet til. Når man altså endnu engang ikke har fået lavet sit bogmærke.
Men det er jo ikke indholdets og oplæsningens skyld. For begge dele er der bestemt ikke noget at udsætte på. Det er nemlig rigtig godt.
***1/2
(Viatone 2010, 4 timer og 35 minutter. Oversat af Michael Tejn fra amerikansk: A moveable Feast, 1960)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar