Caryl Férey: Zulu, 2010

Det er stærke sager, det her. Zulu er en på alle måder sort, ekstrem voldelig og meget misantropisk bog om et Sydafrika, hvor apartheid på mange måder stadig er i spil - måske ikke så meget på det politiske som på det reelt samfundsmæssige plan. Desuden har også alle, både hoved- som bipersoner deres egne og store lig i lasten, ikke mindst hovedfiguren Ali Neuman, leder af Cape Towns drabsafdeling, der i sin barndom har set sin storebror og sin far blive dræbt af hvide militsfolk på grusomste vis. Ingen slipper da heller ikke ud af denne bog uden at være døde eller med endnu flere ar på sjælen.
Kan man tåle mosten, er Zulu en stærk og fremragende bog om et helt andet miljø end det vi er vant til fra skandinaviske krimier. Her er kriminaliteten en integreret konsekvens af det samfund, som kriminaliteten udspiller sig i. Det er skrevet med en nerve, som gør den til en cliffhanger af bedste skuffe - men man kommer ikke fra den uden selv at få nogle ar på sit billede af det frie og ikke-raceopdelte Sydafrika, som altså i alle undersøgelser desværre er det land i Verden, som ligger højest på stort set alle lister over vold, røveri, overfald og mord.