
Katrine Grünfeld har skrevet en glimrende lille roman, som er en samling af episoder og indre billeder fortalt af Johanne til Jakob, om hvad der egentlig foregår i hende, for den tid er forpasset, hvor de kan tale rent ud om det.
Det er fine og meget velskrevne betragtninger, hvor den stille opløsning bliver mere og mere synlig. Der er tricks der gør, at fremmedgjortheden i familien udstilles - f.eks. bliver de tre børns navne aldrig præsenteret.
Katrine Grünfeld er et oplagt talent, der vil og kan noget, og jeg sætter med det samme hendes anden bog Mindre pletter på listen over bøger, jeg skal have læst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar