søndag den 2. maj 2010

Klaus Rifbjerg: Skiftespor, 2010

At Rifbjerg endnu en gang skriver et angreb på dansk snæversyn, denne gang om to bøsser der i tide rejser fra Tyskland i 30'erne, er al ære værd - men det er lidt en fis i en hornlygte, og ikke den brandskid i en olietønde, som han ville have kunnet levere i gamle dage. Det bliver hverken til til et godt portræt af de flygtende Erich og George, af København, eller af Danmark og danskernes lukkethed i forhold til det fremmede, som jeg tror han har villet fremstille.
George, hvis synsvinkel bogen er skrevet ud fra, gør i hvert fald lige præcis ingenting for at tage kontakt med danskerne, og for at se om hans opfattelse af dem rent faktisk holder stik. Der ville være kommet en langt stærkere pointe ud af bogen, hvis danskernes modvilje mod det fremmede og "afvigende" seksualitet var blevet bekræftet af mødet med dem.
Det gør at bogen ender med at virke ligeså fordomsfuld, som den fordomsfuldhed Rifbjerg ønsker at kritisere.
**

27. maj 2010: At Rifbjerg stadig har bid tilbage - bare ikke i Skiftespor - har jeg fået bevist ved at læse hans bog Huse fra 2008. Så det var ikke kun i "gamle dage" at der kunne være svovl på pennen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar