Amos Oz: Vers om livet og døden, 2009

Hvorfor beskrive noget, der ikke er ord, med ord?, bliver der spurgt om i Vers om livet og døden, hvor israelske Amos Oz' fortæller om en navnløs forfatter, som fortæller om en forfatter, som fortæller om de personer, som den navnløse forfatter opdigter historier om... Det lyder kringlet, men det er en tilsyneladende "lige ud ad landevejen historie", hvor man dog efterhånden bliver mere og mere i tvivl om hvor meget der er fiktion eller virkelighed - selv om man jo ved, at det er en roman man læser.
Så det er i den grad en fiktion om fiktion, som Oz formår at gøre interessant og tankevækkende, samtidig med at historien er ret skæg - og igen tilsyneladende umiddelbart tilgængelig. Men der kan helt sikkert skrives lærde artikler om bogens budskaber om "forfatteriets" drift og vilkår.
Bogen er velskrevet og med glimt i øjet og et godt lille bekendtskab med en forfatter, som jeg indtil nu kun har kendt fra kryds og tværs opgaver.

(Originaltitel: Haruzei hahayim vehamavet, 2007)

Se også min anmeldelse af Amos Oz' Scener fra en landsby, 2011