Sumobrødre er en bog for store drengerøve om at være en lille drengerøv. Bogen handler om 11-årige Lars, der bor sammen med forældrene og lillebroren, Overbiddet, i en forstad til Odense i 80'erne. Anekdoterne om de evige uddelinger af tæv, ulækkerhedstests, og hvad små, hvide tissemænd kan - og ikke kan, hober sig op i bunker i bogen. Det er enormt sjovt og en smule genkendeligt for mig med en tidligere karriere som lille drengerøv.
Men bogens alvorlige historier falder noget igennem i strømmen af anekdoter, og det er faktisk ret alvorlige temaer, som jeg undrer mig over ikke optager Lars mere igennem bogen. Dér, synes jeg, har Ramsland ikke formået at lave en balance, så han fik mig til at tro på begge sider af bogen. At han kan skrive er der absolut ikke nogen som helst tvivl om, men Sumobrødre kunne godt have fortjent en opstramning, så både de farceagtige anekdoter, de alvorlige familiehistorier og Lars' irrationelle reaktioner var blevet bundet mere sammen, så der havde været en balance - og elementerne ikke bare havde stået som selvstændige historier.
Lars Kramhøft: Husvild
2 timer siden
Se Lammets kommentar til denne anmeldelse og mit svar på kommentaren på Litteratursiden, hvor anmeldelsen også findes:
SvarSlethttp://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/sumobr%C3%B8dre#comment-5434