Så er det i næste weekend d. 22. og 23 maj, at Komiks.dk 2010's tegneseriefestival løber af stablen i Øksnehallen på Vesterbro. Der er virkelig lagt op til et rigtig flot program med deltagelse af Chris Ware (Jimmy Corrigan - Den klogeste dreng i Verden), David Gibbons (tegner af Watchmen), Charles Burns (Sort hul), Tintin-eksperten Michael Farr og mange flere...
Her i huset glæder vi os selvfølgelig især til at høre min kone Mariannas kusine Úlfhildur Dagsdottír fortælle om den islandske graphic novel, mens vores 9-årige søn Ivan er helt oppe at køre for at komme til Taynikma-workshop med Jan Kjær.
Billetter for begge dage er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn, så det er i hvert fald ikke det, der skal afholde nogen fra at tage dertil.
Klik på billedet for at se programmet for festivalen.
Politikens bogtillæg sætter i dag d. 15. maj fokus på tegneserier i anledning af komiks.dk 2010. Du kan se en del af indholdet på deres litteratursider på netudgaven.
Der er da også nogle anmeldelser af tegneserier på Bogbrokken. Du kan se dem her - og der vil helt sikkert komme flere i den kommende tid....
Orlando Figes: Den korte historie om Rusland
11 timer siden
Jeg har ganske vist en del andre planer i næste weekend (hele søndagen er bl.a. optaget af gøremål, der ikke kan ændres), men vil rigtig gerne med i hvert fald en af dagene. Det lyder som et vanvittige spændende program.
SvarSlet