Min "tegneserietema-uge" slutter med nogle små og meget barske "graphic short stories", som den japanske tegneserieforfatter Yoshihiro Tatsumi udgav for over fyrre år siden i 1969, men som først i 2005 blev oversat til engelsk. Det barske består i de portrætter af mænd og deres ensomhed og desillusion, som alle historierne handler om, og som ofte fører til selvmord, selvlemlæstelse eller andre endelige "løsninger" i desperation. Og det er oftest forholdet til kvinder, der bringer mændene derud, hvor intet er muligt.
At Yoshihiro Tatsumi er en af den moderne japanske tegneseries grundlæggere er der ikke noget at sige til. Jeg kender ikke meget til japansk tegneseries tidlige historie, men jeg kan ikke forestille mig, at historier som Tatsumis har været hverdagskost - ligesom de stadig er meget barske for den ellers ikke sarte og uprøvede læser med deres temaer og ikke mindst deres realisme. Historierne er koncentrater, som alle kunne være foldet ud som hele romaner, men Tatsumi har formået at gøre 8-9 sider tegneserie til små helstøbte og afrundede værker i sig selv.
(Oprindeligt udgivet: 1969)
Se også anmeldelse af Tatsumis Abandon the Old i Tokyo
Shirley Jacksons: Livet blandt de vilde
12 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar