Thor fra Skive flygter fra et dødssygt liv hos mor med opgivne lærepladser, drukture og Marias fede røv ved at melde sig som soldat og en tur til Helmand i Afghanistan. På sin enogtyveårs fødselsdag ankommer han med kammeraterne til en 50° varm ørken (i skyggen) og bydes velkommen af en britisk soldat med salutten: "Hey you guys, this is Hell, man".
Thor fortæller i detaljer om livet i Sandford-lejren. Han er skytte på delingens køretøj, en piranha, og siger: "Vi foregiver, at vores opgave herude er vigtig, men realiteten er, at vi er fjorten piranhaer og 120 mand, der leger skovbørnehave". Men det er blodig alvor, når de leger udenfor lejren...
Der er knald på sproget i Thors beretning, som er rå soldatersnak, minutiøse detaljer om det udstyr, som han har med at gøre - også poselokummet - og en vrede som hele tiden ligger og lurer som drivkraft. Men en hel del gange var jeg ikke sikker på, om Thor ville bruge de ord, som Sanne Søndergaard lægger ham i munden. Ville han f.eks bruge ordet "foregive" i det ovenstående citat. Jeg tror det ikke.
Sanne Søndergaards research til bogen er helt i top, nok til at det giver en ekstra halv stjerne. Jeg blev da også bagefter bekræftet i at hun selv måtte have været i Afghanistan, dog ikke som soldat men som stand-up'er.
God roman om de dagligdags forhold i Afghanistans ørkensand i Helmand, om trivialiteterne, kammeraterne og kedsomheden - og ikke mindst adrenalinen og angsten, når det bryder løs. Men portrættet af Thor kunne godt have været strammere.
(Gyldendal, 333 sider)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Berlingske
Ingen kommentarer:
Send en kommentar