Bogens fortæller, Jakob, og hans ven siden kravlegården, Jesper, vælger begge at lade sig udstationere i først Bosnien og nogle år efter i Afghanistan. Deres liv ligger åbent for dem i starten af bogen, men efter en voldsom ulykke der rammer begges familieliv mellem de to udsendelser, går Jesper i voldsom og hurtig opløsning, mens Jakobs udvikling er mere 'kontrolleret'...
Det er en meget stærk bog om de to stærke og uspolerede fyre, hvor altings åbenhed går i vasken på nogle få år. Lars Husum har styr på psykologien, på brændpunktsresearchen, på en troværdig personopbygning og på at fortælle den historie, som han har på hjerte uden at det virker som om, at det er en lægprædikant, der forsøger at missionere i romangenren. Fantastisk godt gået i forhold til at sætte noget samfundsmæssigt vigtigt til debat i litterær form. Det er hammergodt og en af årets rigtig gode danske romaner.
(Og kan man gætte på, at det bliver en af de to resterende bøger i DR's Romanlæsekreds?)
Se også min anmeldelse af Lars Husums Mit venskab med Jesus Kristus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar