Og det til trods for, at jeg med tårer og følelsen af smerte over at have mistet en tabt tid havde læst Jiro Taniguchis Min fjerne barndomsby. Begge bøger fik deres fem stjerner (og det er kun 19 af over 500 bøger som har fået), men Chris Ware har alligevel skabt et værk, som nærmest når ud over den målestok om den ensomme, knugede og følelsesmæssige forkvaklede Jimmy.Grafisk, fortælleteknisk og følelsesmæssigt er det et mesterværk, som jeg ikke set lige. Læs den endelig - og husk også at læse smudsomslaget. Det kan godt tage lang tid og giver endnu en dimension til bogen!
Taniguchis bog er en tilbagenden til barndomsbyen, hvor den 48-årige Nakahari vender tilbage til sin 14-årige krop og liv i tresserne, men med sin erfaring som 48 årig. Meget smukt fortalt og tegnet og meget, meget rørende.
Andre gode grafiske romaner fra i år er Vals med Bashir: en krigshistorie fra Libanon af Ari Folman, som er forfatterens egen jagt på sin historie om hans tid og traumer som israelsk soldat under invasionen i Libanon i 1982, herunder massakren i de palæstinensiske flygtningelejre i Sabra og Shatila i Beirut. Meget stærk og voldsom fortælling, som er med til at give et billede af, at soldater ofte kun er store drenge.
Det er nok årets bedste grafiske romaner, der er kommet i år, og som jeg har læst vel at mærke. Giv gerne flere tips!!!
Desuden har jeg af en eller anden grund først nu kastet mig over Marjane Satrapi og hendes efterhånden bedagede Persepolis I og II. Hvorfor har jeg dog ikke gjort det før? Og en anden, som har gjort stort indtryk er japaneren Yoshihiro Tatsumi med hans The Push Man and Other Stories, som er fra ca. 1970. Japansk ensomhed og misantropi, der virkelig kan vaske sig!!
Og så glæder jeg mig til at læse Christoffer Zielers nyudgivne Stejl fart. Se hans hjemmeside her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar