Jimmy Corrigan er 36 år, bor i Chicago og er med forfatterens meget rammende ord et stykke menneskeligt vraggods. Han har arbejde, men er uden menneskelig kontakt med andre end sin undertrykkende mor, som også i hans barndom har gjort sit til hans følelsesmæssige forkvaklethed, der gør at han nærmest er ude af stand til at kommunikere - i hvert fald uden at stamme og sige undskyld. Alt i Jimmys liv er monotoni, indtil hans ukendte far inviterer ham til at besøge sig i sit hjem i Michigan, hvor det afsløres, at Jimmys tilstand er "forædlet" gennem tre generationer...
Det er et i den grad banebrydende og nyskabende mesterværk, som Chris Ware har skabt om sit delvise alter ego Jimmy Corrigan. Ware formår at skabe figurer, som man lider med og skiftevis får lyst til at tage sig af og give et los ud i livet, men han formår også at få læseren (mig) til at vende mit blik indad og se paralleler i mit eget og andres liv, og især barndomsportrætterne sætter sig.
Der er også hele værkets grafiske koncept, hvor stilarter jeg ikke før har set i grafiske romaner bliver involveret. Man skal f.eks. ikke glemme at læse folde-ud omslaget. Det tog mig ikke under tre kvarter at kigge og læse det (se eksempel fra den amerikanske udgave, den anden side af omslaget er mere tekstrig).
Det er fristende at sprænge mit stjernesystem, men lad mig alligevel nøjes af principielle grunde:
(Originaltitel: Jimmy Corrigan : the Smartest Kid on Earth, 2000)
JCB Prize
5 minutter siden
Den anmeldelse blev jeg glad for at læse, for jeg har netop købt bogen på basis af anmeldelse i Sunday Times. Nu glæder jeg mig endnu mere!
SvarSletDet er den bedste tegneserie jeg har læst til dato. Helt fantastisk!
SvarSlethvad er temaet i bogen ???
SvarSlet